Tirsdag i 19. alm. uge I

2019-08-13 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Tirsdag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Pontianus, pave, og Hippolyt, præst, martyrer († 3 årh.)


Læsning 5 Mos 31,1-8

Da Moses havde holdt denne tale til hele Israel, sagde han til dem: »Jeg er nu 120 år og kan ikke færdes som før, og Herren har sagt til mig: ›Du kommer ikke over Jordan‹. Herren din Gud vil selv rykke over i spidsen for dig og udrydde disse folk foran dig, så du får dem fordrevet. Josva skal rykke over i spidsen for dig, sådan som Herren har sagt, og Herren skal gøre det samme ved de folk, som han gjorde ved amoritterkongerne Sihon og Og og deres land, dengang han udryddede dem. Herren skal overgive dem til jer, og I skal gøre med dem, ganske som jeg har befalet jer. Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«

Derpå kaldte Moses Josva til sig og sagde til ham i hele Israels påhør: »Vær modig og stærk, for du skal føre dette folk ind i det land, som Herren lovede jeres fædre at give dem, og du skal give dem det i eje. Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!«

Vekselsang 5 Mos 32,3-4a.7.8.9&12

R. Herrens del blev hans folk.

Herrens navn vil jeg forkynde,
giv vor Gud ære!
Han er klippen, hvis gerning er fuldkommen,
alle hans veje er rette.

Tænk på fortids dage,
giv agt på slægternes år;
spørg din far, lad ham fortælle,
lad de gamle berette for dig:

Da den Højeste fordelte folkene,
da han skilte menneskene fra hinanden,
fastsatte han folkenes områder
efter tallet på gudssønnerne.

Herrens del blev hans folk,
Jakob blev hans arvelod.
Det var Herren alene, der førte det,
ingen fremmed gud var med ham.

Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

Halleluja!
Tag mit åg på jer,
og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

Evangelium Matt 18,1-5. 10. 12-14

På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.

Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«