Onsdag i 19. alm. uge I

2019-08-14 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Maximilian Maria Kolbe, præst og martyr († 1941) (m)


Læsning 5 Mos 34,1-12

Fra Moabs sletter gik Moses op på Nebobjerget, til Pisgas tinde, over for Jeriko, og Herren lod ham se hele landet: Gilead op til Dan, hele Naftali, Efraims og Manasses land, hele Judas land over til havet i vest, Sydlandet og Jordandalen, dalen ved Jeriko, Palmebyen, ned til Soar. Og Herren sagde til ham: »Det er det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Jeg giver det til dine efterkommere. Du har fået det at se, men du kommer ikke derover!« Moses, Herrens tjener, døde dér i Moabs land, efter Herrens afgørelse, og han begravede ham i dalen i Moabs land over for Bet-Peor; men den dag i dag ved ingen, hvor hans grav er. Moses var 120 år, da han døde, hans øjne var ikke blevet svage, hans livskraft ikke svundet. Israelitterne græd over Moses i tredive dage på Moabs sletter; så var sørgetiden for Moses forbi.

Josva, Nuns søn, var fuld af visdoms ånd, for Moses havde lagt sine hænder på ham. Israelitterne lyttede til ham og fulgte de befalinger, Herren havde givet Moses.

Der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt. Tænk blot på de tegn og undere, som Herren satte ham til at udføre i Egypten mod Farao og mod alle hans hoffolk og hele hans land, eller på alt det, hans stærke hånd udrettede, alt det store og frygtindgydende, Moses gjorde for øjnene af hele Israel.

Vekselsang Sl 66,1-3a.16-17

R. Lovet være Gud, 
som holder mig i live.

Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
lovsyng hans herlige navn,
giv ham ære og pris!

Sig til Gud:
Hvor er dine gerninger frygtindgydende.
Kom og se Guds gerninger,
hans handlinger indgyder mennesker frygt;
Pris vor Gud, I folkeslag,
lad lovsangen til ham lyde!

Alle I, som frygter Gud,
kom og hør, så skal jeg fortælle,
hvad han har gjort for mig.
Jeg råbte til ham,
lovsang var på min tunge.

Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

Halleluja!
Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
og betroede os ordet om forligelsen.

Evangelium Matt 18,15-20

På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«