Tirsdag i 15. alm. uge I

2019-07-16 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Tirsdag i 15. alm. uge (III Ps)
Helgener: Vor Frue af Karmel


Læsning 2 Mos 2,1-15a

Der var en mand af Levis slægt, som giftede sig med en datter af Levi. Kvinden blev gravid og fødte en søn, og da hun så, hvor dejlig han var, holdt hun ham skjult i tre måneder. Da hun ikke kunne skjule ham længere, tog hun en sivkurv, tætnede den med beg og tjære, lagde barnet i den og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred. Hans søster stillede sig et stykke derfra for at se, hvad der skete med ham. Nu kom Faraos datter ned til Nilen for at bade, mens hendes piger gik frem og tilbage på flodbredden. Hun fik øje på kurven mellem sivene og sendte sin tjenestepige ud efter den. Da hun åbnede den, så hun barnet, en dreng, der lå og græd. Hun fik medynk med ham og sagde: »Det er et af hebræernes børn.« Hans søster sagde til Faraos datter: »Skal jeg gå hen og hente en amme hos hebræerkvinderne, som kan amme barnet for dig?« »Ja, gør det,« sagde Faraos datter, og pigen gik hen efter drengens mor. Faraos datter sagde til hende: »Tag denne dreng med, og am ham for mig; jeg skal nok betale dig.« Så tog kvinden drengen med sig og ammede ham. Da drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos datter. Han blev hendes søn, og hun gav ham navnet Moses; »for jeg har trukket ham op af vandet,« sagde hun.

Tiden gik, og Moses blev voksen. Engang gik han ud til sine landsmænd for at se på deres tvangsarbejde. Da så han en egypter slå en af hans hebraiske brødre ihjel. Han så sig om til alle sider, og da han ikke så nogen, slog han egypteren ihjel og skjulte ham i sandet. Næste dag gik han igen ud, og da så han to hebræere i slagsmål. »Hvorfor slår du din kammerat?« spurgte han ham, der havde skylden. Men han svarede: »Hvem har sat dig til at være herre og dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog egypteren ihjel?« Da blev Moses bange og tænkte: »Så er det alligevel blevet opdaget!« Og da Farao hørte om det, ville han slå Moses ihjel; men Moses flygtede fra Farao og slog sig ned i landet Midjan.

Vekselsang Sl 69,3.14.30-31.33-34

R. Herren hører på de fattige,
han ringeagter ikke sine fangne.

Jeg er sunket i bundløst dynd
og kan ikke få fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
strømmen skyller sammen over mig.

Men jeg beder til dig
i nådens tid, Herre,
svar mig i din store trofasthed, Gud,
med din sikre hjælp!

Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
lad din hjælp beskytte mig, Gud!
Jeg vil lovprise Guds navn med sang
og ophøje ham med tak.

Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
I, der søger Gud, skal få nyt mod.
For Herren hører på de fattige,
han ringeagter ikke sine fangne.

Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

Halleluja!
Gør ikke jeres hjerter hårde,
men lyt til Herrens stemme.

Evangelium Matt 11,20-24

Jesus begyndte at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«