Lørdag i 15. alm. uge I

2019-07-20 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Lørdag i 15. alm. uge (III Ps)
Helgener: Torlak, biskop († 1193) (m)


Læsning 2 Mos 12,37-42

Israelitterne brød nu op fra Ramses og drog mod Sukkot, omkring 600.000 mand foruden deres familier. Der var også en stor og broget flok, som fulgte med dem. Dertil kom en mængde får og køer. Af den dej, de tog med fra Egypten, bagte de usyrede brød, for den var ikke syrnet. De blev jo jaget ud af Egypten og fik ikke tid til noget; de fik end ikke sørget for proviant.

Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år. Netop den dag, da de 430 år var til ende, drog alle Herrens hærskarer ud af Egypten. Det blev en vågenat for Herren, så han kunne føre dem ud af Egypten. Denne nat skal alle israelitter, slægt efter slægt, våge for Herren.

Vekselsang Sl 136,1&23-24.10-12.13-15

R. Thi hans trofasthed varer til evig tid.

eller:

Halléluja!

Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Han huskede os i vor fornedrelse,
hans trofasthed varer til evig tid,
og rev os løs fra vore fjender,
hans trofasthed varer til evig tid.

Han slog egypternes førstefødte ihjel,
hans trofasthed varer til evig tid,
og førte Israel bort fra dem,
hans trofasthed varer til evig tid,
med stærk hånd og løftet arm,
hans trofasthed varer til evig tid.

Han kløvede Sivhavet,
hans trofasthed varer til evig tid,
og førte Israel igennem det,
hans trofasthed varer til evig tid;
men Farao og hans hær styrtede han i Sivhavet,
hans trofasthed varer til evig tid.

Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

Halleluja!
Gud forligte verden med sig selv i Kristus
og betroede os ordet om forligelsen.

Evangelium Matt 12,14-21

På den tid gik farisæerne ud og traf beslutning om at få Jesus slået ihjel.

Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal forkynde ret for folkene.
Han skændes ikke, han råber ikke,
man hører ikke hans røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
til han har ført retten til sejr;
folkene håber på hans navn.