Tirsdag i 14. alm. uge I

2019-07-09 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Tirsdag i 14. alm. uge (II Ps)
Helgener: Villehad, martyr († 1572) (m)


Læsning 1 Mos 32,22-32

Så gik gaven i forvejen, mens han selv blev i lejren om natten.

Samme nat stod han op og tog sine to koner, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jabboks vadested; han satte dem over floden, og alt, hvad han ejede, bragte han også over. Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. »Slip mig!« sagde han, »det er ved at blive lyst.« Men Jakob svarede: »Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.« Manden spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob.« Så sagde han: »Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret«. Jakob sagde: »Sig mig dit navn!« Han spurgte: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Så velsignede han ham dér.

Jakob kaldte stedet Penuel, »for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet«. Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften.

Vekselsang Sl 17,1.2-3.6-7.8&15

R. I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, Herre.

Herre, hør en retfærdig sag!
Lyt til min klage,
hør på min bøn
fra mine læber uden svig!
Fra dig skal min ret komme,
dine øjne iagttager retskaffenhed.

Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten,
ransag mig, du finder intet skændigt hos mig!
Min mund forløber sig ikke.

Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud,
vend dit øre mod mig, hør mine ord,
vis din underfulde troskab!
Med din højre hånd frelser du dem,
der søger tilflugt for deres modstandere.

Vogt mig som din øjesten,
skjul mig i dine vingers skygge
I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt,
mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

Halleluja!
Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

Evangelium Matt 9,32-38

På den tid kom der nogle til Jesus med en besat, der var stum. Jesus drev dæmonen ud, og den stumme kunne tale. Folkeskarerne undrede sig og sagde: »Aldrig før er noget lignende set i Israel.« Men farisæerne sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmoner.«

Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«