Lørdag i 13. alm. uge I

2019-07-06 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Lørdag i 13. alm. uge (I Ps)
Helgener: Maria Goretti, jomfru og martyr († 1902)
Bededag for præste- og ordenskald


Læsning 1 Mos 27,1-5. 15-29

Da Isak var blevet gammel og hans øjne så svage, at han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: »Min søn!« Og han svarede: »Ja, far.« Han sagde: »Jeg er gammel, jeg ved ikke, hvad dag jeg skal dø. Tag nu dine våben, dit pilekogger og din bue, og gå ud på steppen, og jag noget vildt til mig. Lav så min livret til mig, og bring mig den; jeg vil spise den, så jeg kan velsigne dig, før jeg dør.«

Rebekka hørte Isak tale med sin søn Esau, og da Esau var gået ud på steppen for at jage noget vildt til sin far. Derpå tog Rebekka sin ældste søn Esaus festklæder frem, som hun havde hos sig, og gav sin yngste søn Jakob dem på. Skindene fra gedekiddene lagde hun om hans arme og hans glatte hals. Så gav hun sin søn Jakob maden og brødet, hun havde lavet.

Han gik ind til sin far og sagde: »Far!« Han sagde: »Ja, hvem er du, min søn?« Jakob svarede sin far: »Jeg er Esau, din førstefødte. Jeg har gjort, som du sagde til mig. Sæt dig nu op, og spis af min vildtret, så du kan velsigne mig.« Isak spurgte sin søn: »Hvordan kunne du så hurtigt få ram på noget, min søn?« Han svarede: »Det var, fordi Herren din Gud lod det lykkes for mig.« Så sagde Isak til Jakob: »Kom herhen, min søn, så jeg kan føle på dig, om du virkelig er min søn Esau eller ej.« Jakob gik hen til sin far Isak, som følte på ham og sagde: »Stemmen er Jakobs, men hænderne er Esaus;« han genkendte ham ikke, fordi hans hænder var lodne som hans bror Esaus, og han velsignede ham. »Er du virkelig min søn Esau?« spurgte han, og han svarede: »Ja, jeg er.« Så sagde han: »Sæt maden frem for mig, så jeg kan spise af min søns vildtret og velsigne dig.« Så satte Jakob det frem for ham, og han spiste. Han bragte ham vin, og han drak den. Derpå sagde hans far Isak til ham: »Kom herhen, og kys mig, min søn.« Han gik hen og kyssede ham, og da Isak lugtede til hans klæder, velsignede han ham og sagde:

»Se, lugten af min søn
er som lugten af en mark,
Herren har velsignet.
Gud give dig
himlens dug
og jordens frugtbarhed,
korn og vin i overflod.
Folkeslag skal trælle for dig,
folk skal kaste sig ned for dig;
du skal være hersker over dine brødre,
din mors sønner skal kaste sig ned for dig.
Forbandet være de, der forbander dig,
og velsignet være de, der velsigner dig.«

Vekselsang Sl 135,1-2.3-4.5-6

R. Lovpris Herren, for Han er god.

Lovpris Herrens navn,
lovpris, I Herrens tjenere,
I som står i Herrens tempel,
i forgårdene til vor Guds hus.

Lovpris Herren, for Herren er god,
lovsyng hans navn, for det er herligt!
Herren har udvalgt sig Jakob,
han har gjort Israel til sin ejendom.

Ja, jeg ved, at Herren er stor,
vor Herre er den største af alle guder.
Alt, hvad Herren vil,
gør han i himlen og på jorden,
i havene og de store dyb.

Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

Halleluja!
Mine får hører min røst – siger Herren,
og jeg kender dem, og de følger mig.

Evangelium Matt 9,14-17

Johannes’ disciple kom hen til Jesus og spurgte: »Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river lappen den i stykker, og hullet bliver værre. Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vinen går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele.«