Torsdag i 11. alm. uge I

2019-06-20 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Torsdag i 11. alm. uge (III Ps)
Helgener:


Læsning 2 Kor 11,1-11

Gid I ville finde jer i lidt vanvid af mig! Ja, det vil I nok! For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru ­ men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. Jeg mener nemlig ikke at stå tilbage for disse overapostle, men skønt jeg ikke er nogen stor taler, har jeg dog kundskab og har i ét og alt og på alle måder lagt den frem for jer.

Var det måske en synd, jeg begik ved at ydmyge mig selv, for at I kunne ophøjes, da jeg forkyndte jer Guds evangelium uden betaling? Andre menigheder har jeg plyndret ved at tage mig betalt for at tjene jer, men hos jer har jeg ikke ligget nogen til byrde, når jeg manglede noget; for brødrene, der kom fra Makedonien, hjalp mig med, hvad jeg manglede. På ingen måde har jeg været eller vil jeg være jer til besvær. Så sandt Kristi sandhed bor i mig, skal ingen tage den stolthed fra mig i Akaja! Og hvorfor ikke? Fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved det.

Vekselsang Sl 111,1-2.3-4.7-8

R. Dine gerninger Herre, er sandhed og ret.

Jeg takker Herren af hele mit hjerte
i de retskafnes kreds og forsamling.
Herrens gerninger er store,
velegnede til deres formål.

Hans værk er herligt og prægtigt,
og hans retfærdighed består til evig tid.
Han har skabt sig et ry ved sine undere,
Herren er nådig og barmhjertig.

Hans gerninger er sandhed og ret,
alle hans forordninger er pålidelige,
urokkelige for evigt og altid,
fastlagt i sandhed og retskaffenhed.

Akklamation til Evangeliet Rom 8,15

Halleluja!
I har fået den ånd, som giver barnekår,
og i den råber vi: Abba, fader!

Evangelium Matt 6,7-15

På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Derfor skal I bede således:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«