Fredag i 5. alm. uge (I Ps)

2019-02-15 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
Helgener:


Læsning 1 Mos 3, 1-8

Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Kvinden svarede slangen: “Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.” Men slangen sagde til kvinden: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.” Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.
Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.

Vekselsang Sl 32,1-2.5.6- 7

R. Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet.

Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult;
lykkeligt det menneske,
som Herren ikke tilregner skyld,
og i hvis sind der ikke er svig.

Min synd bekendte jeg for dig,
og jeg skjulte ikke min skyld.
Jeg sagde: Jeg vil bekende
mine overtrædelser for Herren,
og du tilgavmin syndeskyld.

Derfor beder
alle fromme til dig,
når du er at finde.
Bruser de vældige vande frem,
skal de ikke nå dem.

Hos dig søger jeg skjul,
du beskytter mig mod trængsel;
du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

Halleluja!
Herren åbnede vores hjerter,
så vi tager hans ord til os.

Evangelium Mark 7,31-37

På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”