Onsdag i 3. alm. uge (III Ps)

2019-01-30 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Onsdag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener:


Læsning Hebr 10,11 18

Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.
Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: “Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.” Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.

Vekselsang Sl 110,1.2.3.4

R. Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.

Herren sagde til min herre:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
hersk midt blandt dine fjender!

Dit folk møder villigt frem på din kampdag.
»På hellige bjerge har jeg født dig
som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke:
»Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.«

Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23

Halleluja!
Jesus prædikede evangeliet om Riget
og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

Evangelium Mark 4,1- 20

Jesus gav sig til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land.Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:
“Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.” Og han sagde: “Den, der har ører at høre med, skal høre!”
Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: “Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser,
for at
de skal se og se, men intet forstå,
de skal høre og høre, men intet fatte,
for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.
Og han sagde til dem: “Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. – Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. – De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.”