Fredag i 3. alm. uge (III Ps)

2019-02-01 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Fredag i 3. alm. uge (III Ps)
Helgener:


Læsning Hebr 10,32 39

Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.
For nu varer det kun en ganske kort tid,
så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke;
og min retfærdige skal leve af tro,
men viger han tilbage fra det,
har min sjæl ikke behag i ham.
Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses.

Vekselsang Sl 37,3-4.5-6.23-24.39-40

R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren.

Stol på Herren, og gør det gode,
så kan du bo trygt i landet.
Find din glæde i Herren,
så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.

Overgiv din vej til Herren,
stol på ham, så griber han ind;
han lader din ret bryde frem som lyset
og din retfærdighed som den klare dag.

Det er Herren, der styrer en mands gang,
han styrker ham og glæder sig over hans færd.
Når han snubler, falder han ikke omkuld,
for Herren støtter ham.

Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
han er deres værn, når nøden kommer.
Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
for de søger tilflugt hos ham.

Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

Halleluja!
Priset være dig, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

Evangelium Mark 4,26-34

Jesus talte til skarerne og han sagde: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”
Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”
Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; – han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.