Tirsdag i 2. alm. uge (II Ps)

2019-01-22 Hele dagen

 

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Tirsdag i 2. alm. uge (II Ps)
Helgener:  Vincent, diakon og martyr († 304)


Læsning Hebr 6,10-20

Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige. Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer, så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet.

For da Gud gav Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, og sagde: »Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige.« Så ventede Abraham tålmodigt og fik, hvad Gud havde lovet ham. Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen. Da Gud med al tydelighed ville vise arvingerne til hans løfte, hvor urokkelig hans vilje er, så indestod han for det med sin ed; dermed skulle vi i disse to urokkelige kendsgerninger, som udelukker, at Gud lyver, have en sikker trøst, vi som har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os. Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på Melkisedeks vis.

Vekselsang Sl 111,1-2.4-5.9 & 10c

R. Herren husker på sin pagt for evigt.

Jeg takker Herren af hele mit hjerte
i de retskafnes kreds og forsamling.
Herrens gerninger er store,
velegnede til deres formål.

Han har skabt sig et ry ved sine undere,
Herren er nådig og barmhjertig.
Han giver føde til dem, der frygter ham;
han husker på sin pagt for evigt.

Han har udfriet sit folk,
han har sluttet sin pagt for evigt.
Hans navn er helligt og frygtindgydende.
Herrens pris består til evig tid.

Akklamation til Evangeliet jfr Ef 1,17-18

Halleluja!
Vor Herre Jesu Kristi Fader,
oplyse vort hjertes øjne,
så vi forstår, til hvilket håb han kaldte os til.

Evangelium Mark 2,23-28

På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde da til ham: »Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Så sagde han til dem: »Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne, hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?« Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.«