Onsdag i 1. alm. uge (I Ps)

View Calendar
2018-01-10 Hele dagen

 

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Helgener


Læsning 1 Sam 3,1 -10. 19-20

Den unge Samuel gjorde nu tjeneste for Herren under Elis tilsyn. På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige.

Engang skete der dette: Eli lå og sov, hvor han plejede; hans øjne var begyndt at blive svage, så han ikke kunne se. Guds lampe var endnu ikke slukket, og Samuel sov i Herrens tempel, hvor Guds ark stod. Da kaldte Herren på Samuel, som svarede ja og løb hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt; læg dig til at sove igen.« Så gik han hen og lagde sig. Igen kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.« Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham. For tredje gang kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, og han sagde til Samuel: »Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!« Så gik Samuel tilbage og lagde sig til at sove.

Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« og han svarede: »Tal, din tjener hører!«

Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden. Og hele Israel fra Dan til Be’ersheba forstod, at det var betroet Samuel at være profet for Herren.

Vekselsang Sl 40,2&5.7-8a.8b-9.10

R. Se, jeg er kommet
og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud!

Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp;
Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren
og ikke vender sig til dæmoner og til dem, der søger løgneguder.

Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
— du har åbnet mine ører —
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: »Se, jeg er kommet

i bogrullen er der skrevet om mig —
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.«

Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!

Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

Halleluja!
Mine får hører min røst, og jeg kender dem,
og de følger mig.

Evangelium Mark 1,29-39

Straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem.

Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte; og hele byen var stimlet sammen ved døren. Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var.

Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig efter ham, og da de fandt ham, sagde de: »Alle leder efter dig.« Men han sagde til dem: »Lad os gå andre steder hen, til landsbyerne heromkring, så jeg også kan prædike dér; det er derfor, jeg er draget ud.« Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.