Mandag i 9. alm. uge (I Ps)

View Calendar
2018-06-04 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Mandag i 9. alm. uge (I Ps)
Helgener:


Læsning 2 Pet 1,2-7

Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!

Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.

Vekselsang Sl 91,1-2.14-15ab. 15c-16

R. Min Gud, heg stoler på dig.

Den, der sidder i den Højestes skjul,
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren:
»Min tilflugt og min borg,
min Gud, som jeg stoler på.«

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham.

Jeg er med ham i trængslen,
jeg befrier ham og giver ham ære.
Jeg mætter ham med et langt liv
og lader ham se min frelse.

Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

Halleluja!
Jesus Kristus, vidnet, den troværdige,
den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.
Du elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.

Evangelium Mark 12, 1 – 12

På den tid gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: “En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. Har I ikke læst dette skriftord:
Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk,
det er underfuldt for vore øjne?”
Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.