Mandag i 28. alm. uge (IV Ps)

View Calendar
2018-10-15 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Mandag i 28. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Teresa af Jesus, (af Avila) jomfru og kirkelærer († 1582) (m)


Læsning Gal 4,22‑ 24.26‑ 27.31‑ 5,1

Brødre og søstre! Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte. Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar._Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder; der står jo skrevet:
Råb af fryd, du ufrugtbare, du som ikke fødte!
Bryd ud i jubel, råb af glæde, du som ikke fik veer!
For den enlige kvinde har flere børn end den, der er gift.
Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde.
Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!

Vekselsang Sl 113,1‑2.3‑4.5a & 6‑7

R. Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid!

Lovpris, I Herrens tjenere,
lovpris Herrens navn!
Lovet være Herrens navn
fra nu af og til evig tid!

Fra øst til vest
skal Herrens navn lovprises.
Herren er ophøjet over alle folkene,
hans herlighed er ophøjet over himlen.

Hvem er som Herren, vor Gud,
så højt som han troner,
så dybt ned som han ser?
Fra støvet rejser han den svage,
fra skarnet løfter han den fattige.

Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

Halleluja!
Gør ikke jeres hjerter hårde,
men lyt til Herrens ord.

Evangelium Luk 11,29- 32

Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: »Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.