Fredag i 33. alm. uge (I Ps)

2018-11-23 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Fredag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Clemens I, pave og martyr († 97)
————-Columban, abbed († 615)


Læsning Åb 10,8- 11

Jeg, Johannes hørte røsten fra himlen, og jeg hørte atter tale til mig og sige: »Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land.« Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.« Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den. I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave. Og der blev sagt til mig: »Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.«

Vekselsang Sl 119,14.24.72.103.111.131

R. Hvor er dit ord sødt for min gane,
sødere end honning i min mund.

Jeg glæder mig over at følge dine formaninger
som over alverdens rigdom.

Ja, dine formaninger er min opmuntring,
de er mine rådgivere.

Den lov, du har givet, er bedre for mig
end tusind stykker guld og sølv.

Hvor er dit ord sødt for min gane,
sødere end honning i min mund.

Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom,
for de er mit hjertes fryd.

Tørstende åbner jeg munden,
for jeg higer efter dine befalinger.

Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

Halleluja!
Mine får hører min røst, siger Herren;
og jeg kender dem, og de følger mig.

Evangelium Luk 19,45-48

På den tid kom Jesus ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule.«

Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.