Lørdag i 33. alm. uge (I Ps)

2018-11-24 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Lørdag i 33. alm. uge (I Ps)
Helgener: Andreas Dung-Lac, præst, og lidelsesfæller, martyrer († 1615) (m)


Læsning Åb. 11, 4-12

Vidnerne er de to oliventræer og de to lysestager, som står foran jordens Herre.  Hvis nogen vil gøre dem fortræd, står der ild ud af deres mund og fortærer deres fjender; hvis nogen vil gøre dem fortræd, er det sådan, han skal dræbes.  De har magt til at lukke himlen, så der ikke falder regn, så længe de profeterer, og de har magt til at forvandle vandet til blod og ramme jorden med enhver tænkelig plage, så tit de vil.  Når de har fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem.  Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn er Sodoma og Egypten, og hvor deres herre blev korsfæstet.  Mennesker af alle folk og stammer, tungemål og folkeslag skal se deres lig i tre og en halv dag, men vil ikke tillade, at deres lig bliver lagt i graven.  Og de, der bor på jorden, skal glæde sig over det og juble og sende hinanden gaver; for disse to profeter havde været en plage for dem, der bor på jorden.«

 Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem, og de rejste sig op på deres fødder, og der kom stor frygt over dem, der så dem.  De hørte en høj røst fra himlen sige til dem: »Kom herop!« Og de steg op til himlen i skyen, mens deres fjender så på det

Vekselsang Sl 144,1.2.9-10

R. Lovet være Herren, min klippe.

Lovet være Herren, min klippe,
som opøver mine hænder til kamp
og mine fingre til krig.

Min trofaste Gud og min borg,
min fæstning og min befrier,
mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos,
han som lægger folkene under mine fødder.

Gud, jeg vil synge en ny sang for dig,
på tistrenget harpe vil jeg spille for dig,
du, som giver kongerne sejr
og befrier din tjener David.

Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

Halleluja!
Kristus Jesus tilintetgjorde døden og bragte liv ved evangeliet.

Evangelium Luk 20,27-40

Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. Så giftede den anden og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. Til sidst døde også kvinden. Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget.