Fredag i 29. alm. uge (I Ps)

View Calendar
2018-10-26 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Fredag i 29. alm. uge (I Ps)
Helgener:


Læsning Ef 4,1‑ 6

Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.

Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!

Vekselsang Sl 24,1‑2.3‑4ab.5‑6

R. Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

Jorden med alt, hvad den rummer,
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene,
grundfæstet den på strømmene.

Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
den som ikke farer med løgn.

Han henter velsignelse hos Herren
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham,
som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

Akklamation til Evangeliet Jmf. Matt 11,25

Halleluja!
Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.

Evangelium Luk 12,54- 59

På den tid sagde Jesus til skarerne: »Når I ser en sky trække op i vest, siger I straks: Der kommer regn! og det gør der. Og når I ser, at det blæser fra syd, siger I: Det bliver varmt! og det bliver det. I hyklere, jordens og himlens udseende forstår I at tyde; hvorfor forstår I så ikke at tyde denne tid? Og hvorfor skønner I ikke ud fra jer selv, hvad der er det rette? Når du er på vej til øvrigheden sammen med din modpart, så gør, hvad du kan, for at blive forligt med ham undervejs, så han ikke slæber dig for dommeren, og dommeren overgiver dig til fangevogteren, og fangevogteren kaster dig i fængsel. Jeg siger dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.«