• Læsninger
  • Tidebog

Ordets Liturgi

Lørdag i 26. alm. uge (II Ps)

2018-10-06 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Lørdag i 26. alm. uge (II Ps)
Helgener: Bruno, præst († 1101)
Bededag for præste- og ordenskald


Læsning Job 42,1-3. 5-6. 12-16

Job svarede Herren:

»Nu ved jeg, at du formår alt,
intet, du har besluttet, er umuligt for dig.
Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt?
Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod,
om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked.
Jeg havde hørt rygter om dig,
men nu har jeg set dig med egne øjne;
derfor kalder jeg alt tilbage og angrer
i støv og aske.«

Fra da af velsignede Herren Job mere, end han tidligere havde gjort. Han fik fjorten tusind får, seks tusind kameler, tusind spand okser og tusind æselhopper. Han fik syv sønner og tre døtre; den første kaldte han Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk. Så smukke kvinder som Jobs døtre fandtes ikke i hele landet, og deres far gav dem arvelod på linie med deres brødre. Job levede endnu 140 år og så sine børn og børnebørn i fire slægtled. Så døde Job gammel og mæt af dage.

Vekselsang Sl 119,66.71.75.91.125.130

R. Herre, lad dit ansigt lyse over din tjener.

Giv mig dømmekraft og kundskab,
for jeg stoler på dine befalinger.

Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget,
så jeg kunne lære dine love.

Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige,
i din trofasthed ydmygede du mig.

Dine bud består endnu i dag,
for alle ting må tjene dig.

Jeg er din tjener, giv mig indsigt,
så jeg kan lære dine formaninger at kende.

Dine ord giver lys, når de åbner sig,
og giver de uerfarne forstand.

Akklamation til Evangeliet Cfr. Matt 11,25

Halleluja!
Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

Evangelium Luk 10,17-24

På den tid vendte de tooghalvfjerds disciple glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«

I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«

Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«.

Læsninger

<
< 2018 >
oktober 12
>
Dag
Måned
Liste
Uge
Dag
  • 12

    Fredag i 27. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.10.12
    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-3-2-3-3-2-3-2-3-3-3-3-3-3-3-4-4-3-3-3-2-2-2-2/

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Gal 3,7-14

    I skal vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.« Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham. For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det.« Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.« Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.

    Vekselsang Ps 111,1-2.3-4.5-6

    R. Herren husker på sin pagt for evigt.

    Jeg takker Herren af hele mit hjerte
    i de retskafnes kreds og forsamling.
    Herrens gerninger er store,
    velegnede til deres formål.

    Hans værk er herligt og prægtigt,
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    Han har skabt sig et ry ved sine undere,
    Herren er nådig og barmhjertig.

    Han giver føde til dem, der frygter ham;
    han husker på sin pagt for evigt.
    Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
    da han gav dem folkenes ejendom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

    Halleluja!
    Nu skal denne verdens fyrste jages ud – siger Herren.
    Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

    Evangelium Luk 11,15-26

    På den tid, da den stumme begyndte at tale, undrede folkeskarerne sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

    Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

    Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«

Tidebønner

<
< 2018 >
oktober 12
>
Dag
Måned
Liste
Uge
Dag
  • 12
    Ingen begivenheder

Copyright © 2019 Ordets Liturgi.

Omega WordPress Tema af ThemeHall