MARIA MAGDALENE (f)

2019-07-22 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Mandag. MARIA MAGDALENE (f)
Helgener: Maria Magdalene (f)


Læsning Høj 3,1-4a eller 2 Kor 5,14-17

På mit leje om natten søgte jeg ham,
som jeg elsker så højt;
jeg søgte ham, men fandt ham ikke.
Jeg vil stå op og vandre rundt i byen,
i gader og på torve,
jeg vil søge ham, jeg elsker så højt.
Jeg søgte ham, men fandt ham ikke.
Vægterne, der går rundt i byen, fandt mig.
»Har I set ham, jeg elsker så højt?«
Næppe var jeg sluppet forbi dem,
før jeg fandt ham,
jeg elsker så højt.

Vekselsang Sl 62,2.3-4.5-6.8-9

R. Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig.

Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig,
min krop længes efter dig
i det tørre, udpinte, vandløse land.

Ja, jeg vil skue dig i helligdommen
og se din magt og herlighed,
for din troskab er bedre end livet.
Mine læber skal lovsynge dig,

Ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter,
og min mund lovpriser dig med jublende læber.

For du er blevet min hjælp,
og jeg jubler i dine vingers skygge.
Min sjæl hænger ved dig,
og din højre hånd holder mig fast.

Akklamation til Evangeliet 

Halleluja!
Kom, sig os, Maria:
hvad har du set?
Jeg så Herrens grav åben
og Kristus omgivet af herlighedens glans.

Evangelium Joh 20,1-2. 11-18

Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.


Læsning
2 Kor 5,14-17
Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!