Fredag i 20. alm. uge II

2020-08-21 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække II


Fredag i 20. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Pius X, pave († 1914) (m)


Læsning Ez 37,1-14

Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler. Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord! Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende. Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.« Jeg profeterede, som jeg havde fået befaling om, og mens jeg profeterede, lød der en raslen, og benene nærmede sig til hinanden. Jeg så, hvordan der kom sener på dem, kød dækkede dem, og de blev trukket over med hud. Men de havde ingen livsånde i sig. Så sagde han til mig: »Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende.« Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær.

Derpå sagde han til mig: »Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med os! Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer til Israels land. Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.«

Vekselsang Ps 107,2-3.4-5.6-7.8-9

R. Tak Herren,
for
hans trofasthed varer til evig tid.

eller:

Halléluja!

Det skal Herrens løskøbte sige,
dem, som han løskøbte fra fjendens magt
og samlede fra landene,
fra øst og vest, fra nord og syd.

De flakkede om i ørkenen og ødemarken,
de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo;
de sultede og tørstede,
deres liv var ved at ebbe ud.

Da råbte de til Herren i deres nød,
og han reddede dem ud af deres trængsler.
Han førte dem ad den rette vej,
så de kom til en by, hvor de kunne bo.

De skal takke Herren for hans trofasthed
og for hans undere mod mennesker,
for han gav den tørstige at drikke
og mættede den sultne med gode gaver.

Akklamation til Evangeliet Sl 25,4c .5a

Halleluja!
Herre, lær mig dine stier!
Vejled mig i din sandhed.

Evangelium Matt 22,34-40

Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.«