Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)

View Calendar
2018-08-15 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener:


Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

eller:

Halleluja.

Lovpris, I Herrens tjenere,
lovpris Herrens navn!
Lovet være Herrens navn
fra nu af og til evig tid!

Fra øst til vest
skal Herrens navn lovprises.
Herren er ophøjet over alle folkene,
hans herlighed er ophøjet over himlen.

 Hvem er som Herren, vor Gud,
i himmel og på jord,
så højt som han troner,
så dybt ned som han ser?

Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

Halleluja.
 Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
og betroede os ordet om forligelsen.

Evangelium Matt. 18, 15 – 20

Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«