Fredag i 19. alm. uge II

2020-08-14 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække II


Fredag i 19. alm. uge (III Ps)
Helgener: Maximilian Maria Kolbe, præst og martyr († 1941) (m)


Læsning 16,1-15.60.63 eller Læsning Ez. 16, 59 – 63

Herrens ord kom til mig:  Menneske, fortæl Jerusalem om dens afskyelige handlinger,  og sig: Dette siger Gud Herren til Jerusalem: Du stammer fra kana’anæernes land, og dér blev du født; din far var amorit og din mor hittit.  Ved din fødsel, den dag du blev født, blev din navlestreng ikke skåret over, du blev ikke vasket ren og gnedet med salt, og du blev ikke lagt i svøb.  Ingen forbarmede sig over dig og gjorde blot én af disse ting af medlidenhed med dig. Du blev smidt ud på marken, den dag du blev født, fordi man kastede vrag på dig.

 Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: »Du skal beholde livet!  Jeg vil gøre dig talrig som planterne på marken.« Du voksede op og blev stor, og du blev kønsmoden; dine bryster blev faste, og hårvæksten voksede frem. Men du var nøgen og bar.

 Da jeg kom forbi dig og så, at din tid var inde, tiden til elskov, bredte jeg min kappe over dig og dækkede dit køn. Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren.  Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie.  Jeg klædte dig i broget tøj, gav dig sandaler af delfinskind på fødderne, bandt et skærf af fint linned om dig og dækkede dit hoved med et finvævet slør.  Jeg gav dig smykker, ringe på armene og kæde om halsen.  Jeg gav dig næsering og øreringe og satte en prægtig krone på dit hoved.  Du smykkede dig med guld og sølv, du var klædt i fint linned, finvævet slør og broget tøj, din føde var finmel, honning og olie. Du blev meget smuk, du fik kongelig værdighed.  Blandt folkene fik du ry for din skønhed, som var fuldendt ved al den pragt, jeg havde iført dig, siger Gud Herren.

 Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore. Med dit hor overøste du enhver, der kom forbi, og du blev hans.

Dette siger Gud Herren: Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten.  Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig.  Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig.  Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren.  Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.

Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig.  Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.


Læsning Ez 16, 59 – 63

Dette siger Gud Herren:
Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten.  Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig.  Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig.  Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren.  Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.


Vekselsang Es. 12, 2 – 3. 4cd -. 5 – 6

R. Din vrede svandt, og du blev mig til trøst.

 Gud er min frelse,
jeg er tryg, jeg frygter ikke,
for Herren er min styrke og lovsang,
han blev min frelse.

I skal øse vand med glæde
af frelsens kilder.
Tak Herren, påkald hans navn!
Kundgør hans gerninger for folkene,
forkynd, at hans navn er ophøjet!

Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
det skal hele jorden vide.
I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
for Israels Hellige er stor iblandt jer.

Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

Halleluja!
Tag mod Guds ord, ikke som mennekeord,
men som det, det i sandhed er, Guds ord.

Evangelium Matt 19,3-12

På den tid kom nogle farisæere hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.« Hans disciple sagde til ham: »Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig.« Men han sagde til dem: »Hvad dette går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!«