Tirsdag i 18. alm. uge (II Ps)

View Calendar
2018-08-07 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Tirsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Xystus II, pave og lidelsesfæller, martyrer († 258)
———— Cajetan, præst († 1547)


Læsning Jer 30,1-2. 12-15. 18-22

Det ord, som kom til Jeremias fra Herren:
Dette siger Herren, Israels Gud: Skriv alle de ord, jeg har talt til dig, ned i en bog!

Dette siger Herren:
Din lidelse er uhelbredelig,
dit sår vil ikke læges;
ingen fører din sag,
såret vil ikke gro sammen og heles.
Alle dine elskere glemmer dig,
de søger ikke til dig.
For med fjendeslag har jeg slået dig,
en grusom straf,
fordi din skyld var stor
og dine synder mange.
Hvorfor skriger du over din lidelse,
over din ubodelige smerte?
Fordi din skyld var stor
og dine synder mange,
har jeg gjort dette mod dig.

Dette siger Herren:
Nu vender jeg skæbnen for Jakobs telte
og forbarmer mig over hans boliger.
Byer skal genopbygges på deres ruinhøje,
borge skal stå, som de stod.
Der skal lyde lovsang
og glædeslatter fra dem.
Jeg gør dem talrige, få skal de ikke være;
jeg gør dem herlige, ringe skal de ikke være.
Jakobs sønner skal være som før,
hans menighed skal bestå for mit ansigt.
Jeg straffer alle deres undertrykkere.
Deres hersker skal være en af deres egne,
den mægtige skal udgå af deres midte.
Jeg lader ham komme nær og træde frem for mig.
For hvem ellers vil sætte livet på spil
ved at træde frem for mig? siger Herren.
I skal være mit folk,
og jeg vil være jeres Gud.

Vekselsang Sl 102,16-18.19-21. 9&22-23

R. Herren genopbygger Zion,
han viser sig i sin herlighed.

Folkene skal frygte Herrens navn,
alle jordens konger skal frygte din herlighed.
For Herren genopbygger Zion,
han viser sig i sin herlighed.
Han vender sig til de nøgnes bøn,
han afviser ikke deres bøn.

Det skal skrives ned til den kommende slægt,
det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
fra himlen ser han ned til jorden;
han hører fangernes stønnen,
han sætter de dødsdømte i frihed.

Dine tjeneres børn skal bo i tryghed,
deres efterkommere bestå for dit ansigt.
Herrens navn skal forkyndes på Zion,
hans lovsang lyde i Jerusalem,
når folk og riger samles
for at dyrke Herren.

Akklamation til Evangeliet Joh 1,49b

Halleluja!
Rabbi, du er Guds søn,
du er Israels konge!

Evangelium Matt 14,22-36

Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.« Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret. Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.