Tirsdag i 18. alm. uge I

03/08/2021 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I


Tirsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener:


Læsning 4 Mos 12,1-13

Mirjam og Aron talte mod Moses på grund af hans nubiske kone ­ han havde nemlig giftet sig med en nubisk kvinde ­ og de sagde: »Har Herren kun talt til Moses? Har han ikke også talt til os?« Det hørte Herren. Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden.

Straks sagde Herren til Moses og Aron og Mirjam: »Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!« De gik alle tre derud, og Herren steg ned i en skysøjle og stillede sig i indgangen til teltet. Han kaldte på Aron og Mirjam, og de trådte begge frem. Da sagde Herren:

»Hør mine ord!
Er der en profet blandt jer,
giver jeg mig til kende for ham i et syn,
taler til ham i en drøm.
Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses,
han er den betroede i hele mit hus,
med ham taler jeg ansigt til ansigt,
ligefremt og ikke i gåder,
han får Herrens skikkelse at se.
Hvor vover I da
at tale mod min tjener Moses?«

Herrens vrede flammede op imod dem, og han gik bort. Da skyen fjernede sig fra teltet, var Mirjam hvid som sne af spedalskhed; Aron vendte sig mod Mirjam og så, at hun var spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Hør mig, herre! Lad ikke straffen ramme os for den synd, vi var så tåbelige at begå. Lad hende ikke blive som en dødfødt, hvis krop er halvt fortæret, når den kommer ud af moders liv.« Da råbte Moses til Herren: »Ak nej! Gør hende dog rask!«

Vekselsang Sl 51,3-4.5-6.12-13

R. Vær os nådig, Herre, for vi har syndet!

Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
så er du retfærdig, når du anklager,
og ren, når du dømmer.

Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!

Akklamation til Evangeliet Sl 130,5

Halleluja!

Jeg håber på Herren, min sjæl håber;
jeg venter på hans ord.

Evangelium Matt 14,22-36

Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort.  Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér.  Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod.  Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen.  Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt.  Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!«  Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.«  Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus.  Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!«  Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?«  Da de kom op i båden, lagde vinden sig.  Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«

Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret.  Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge,  og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.