Onsdag i 18. alm. uge (II Ps)

View Calendar
2018-08-08 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Onsdag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Dominikus, præst († 1221) (m)


Læsning Jer 31,1-7

Til den tid, siger Herren, vil jeg være Gud for alle Israels slægter, og de skal være mit folk.

Dette siger Herren:
Det folk, som var undsluppet sværdet,
fandt nåde i ørkenen,
Israel vandrede og fandt ro.
I fortiden viste Herren sig for dem.
Med evig kærlighed har jeg elsket dig,
derfor bevarer jeg min troskab mod dig.
Jeg bygger dig op, Israels jomfru,
du skal bygges op på ny.
Atter skal du gribe din pauke
og gå med i de glades dans.
Atter skal du plante vingårde
i Samarias bjergland;
de, som planter dem, skal selv tage dem i brug.
For der kommer en dag,
da vogterne råber i Efraims bjergland:
Kom, lad os drage op til Zion,
til Herren vor Gud!

Dette siger Herren:
Råb af glæde over Jakob,
bryd ud i jubel over det første blandt folkene;
forkynd under lovsang:
Herren har frelst sit folk,
Israels rest!

Vekselsang Jer 31,10.11-12ab.13

R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

Hør Herrens ord, I folkeslag,
forkynd på de fjerne øer, og sig:
Han, som spredte Israel, samler dem,
han vogter dem som hyrden sin hjord.

For Herren har udfriet Jakob
og løskøbt ham fra hans overmand.
Jublende kommer de til Zions bjerg,
de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

Da skal jomfruer danse af glæde,
unge og gamle skal juble.
Jeg vender deres sorg til fryd,
jeg trøster og glæder dem, der klager.

Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

Halleluja!
En stor profet er fremstået iblandt os,
og Gud har besøgt sit folk.

Evangelium Matt 15,21-28

På den tid drog Jesus til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.