Fredag i 18. alm. uge II

2020-08-07 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække II


Fredag i 18. alm. uge (II Ps)
Helgener: Xystus II, pave, og lidelsesfæller, martyrer († 258)
————Cajetan, præst († 1547)


Læsning Nah 2,1.3.; 3,1-3. 6-7

Hør budbringerens fodtrin
hen over bjergene,
han forkynder fred!
Du skal fejre dine fester, Juda,
og indfri dine løfter!
For ondskaben skal ikke
overgå dig igen;
den er helt ryddet bort.
For Herren genopretter
Jakobs stolthed, Israels stolthed.
Hærværksmænd hærgede,
de ødelagde vinrankerne.
Ve blodets by,
altid falsk,
fyldt med rov,
aldrig mangler den bytte!
Hør piskens smæld,
hjulenes larm,
galoperende heste
og raslende vogne!
Fremstormende ryttere,
flammende sværd
og lynende spyd,
mængder af dræbte,
masser af døde,
utallige lig,
man snubler over lig!
Jeg dænger dig til med skarn,
jeg fornedrer dig og stiller dig til skue.
Enhver, der ser dig,
vil flygte for dig og sige:
»Nineve er ødelagt,
hvem ynker hende?
Hvor finder jeg nogen,
der vil trøste dig?«

Vekselsang 5 Mos 32,35cd-36ab.39abcd.41

R. Det er mig, der dræber og gør levende.

Deres ulykkes dag er nær,
snart skal de indhentes af deres skæbne.
For Herren vil skaffe sit folk ret,
forbarme sig over sine tjenere.

Indse dog, at det er mig, kun mig,
der er ingen Gud ved siden af mig;
det er mig, der dræber og gør levende,
har jeg knust, er det mig, der læger;

Jeg vil hvæsse mit lynende sværd
og min hånd gribe fat om koggeret;
jeg tager hævn over mine fjender,
gør gengæld mod dem, der hader mig.

Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

Halleluja!
Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

Evangelium Matt 16,24-28

Jesus sagde  til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.  Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.  For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?  For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.  Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.«