Tirsdag i 17. alm. uge (I Ps)

2018-07-31 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Tirsdag i 17. alm. uge (I Ps)
Helgener: Ignatius af Loyola, præst († 1556) (m)


Læsning Jer 14,17-22

Tårer strømmer fra mine øjne,
nat og dag uden ophør,
jomfruen, mit folks datter, ligger lemlæstet,
såret vil slet ikke læges.
Går jeg ud på marken,
ligger de der, dræbt af sværdet;
går jeg ind i byen,
ligger de der, udtærede af sult.
Både profet og præst
slæbes bort til et land, de ikke kender.
Har du helt forkastet Juda?
Har du vraget Zion?
Hvorfor har du slået os, så vi ikke kan blive helbredt?
Vi håbede på fred, men der kom intet godt,
på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel.
Herre, vi kender vor ondskab
og vore fædres skyld,
vi har syndet mod dig.
Forkast, foragt ikke din herligheds trone
for dit navns skyld;
husk din pagt med os, bryd den ikke!
Kan nogen af folkenes tomme guder sende regn?
Giver himlen regnskyl af sig selv?
Nej, det er dig, Herre,
vor Gud, som vi håber på,
det er dig, der gør alt dette.

Vekselsang Sl 79,8.9.11&13

R. For dit ærede navns skyld, Herre, befri os.

Tilregn os ikke vore forfædres synder,
lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
for vi er hjælpeløse.

Hjælp os, vor frelses Gud,
for dit ærede navns skyld.
Befri os, og tilgiv vore synder
for dit navns skyld.

Lad fangernes stønnen nå dig,
sæt de dødsdømte i frihed med din stærke arm.
Vi er dit folk og de får, du vogter,
vi vil takke dig til evig tid,
i slægt efter slægt vil vi forkynde din pris.

Akklamation til Evangeliet 

Halleluja!
Sæden er Guds ord og sædemanden Kristus;
enhver, som finder ham, forbliver i evighed.

Evangelium Matt 13,36-43

På den tid lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!«