Lørdag i 17. alm. uge (I Ps)

View Calendar
2018-08-04 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Lørdag i 17. alm. uge (I Ps)
Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859) (m)
Ad libitum læsning af J.M. Vianney Ev. Matt. 9,35 – 10,1
Bededag for præste-og ordenskald
BbA————


Læsning Jer 26,11-16. 24

Præsterne og profeterne sagde til stormændene og til hele forsamlingen: »Denne mand er skyldig til døden, for han har profeteret mod denne by, sådan som I har hørt med egne ører.«

Da sagde Jeremias til alle stormændene og til hele forsamlingen: »Herren har sendt mig for at profetere alt det, I nu har hørt, mod dette tempel og denne by. Men I skal gøre jeres færd og jeres gerninger gode og adlyde Herren jeres Gud, så Herren fortryder den ulykke, han har truet jer med. Jeg er i jeres hånd; gør med mig, hvad I finder godt og rigtigt! Men I skal vide, at hvis I dræber mig, bringer I uskyldigt blod over jer selv og over denne by og dens indbyggere, for det er i sandhed Herren, der har sendt mig til jer for at tale alt dette til jer.«

Men stormændene og hele forsamlingen sagde til præsterne og profeterne: »Denne mand er ikke skyldig til døden, for han har talt til os i Herren vor Guds navn.«

Men Shafans søn Ahikam holdt hånden over Jeremias, så han ikke kom i hænderne på folket og blev dræbt.

Vekselsang Sl 69,15-16.30-31.33-34

R. I nådens tid, svar mig, Herre.

Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds,
red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
Lad ikke strømmen skylle sammen over mig,
lad ikke dybet opsluge mig,
lad ikke brønden lukke sig over mig!

Men jeg er hjælpeløs, jeg lider,
lad din hjælp beskytte mig, Gud!
Jeg vil lovprise Guds navn med sang
og ophøje ham med tak.

Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
I, der søger Gud, skal få nyt mod.
For Herren hører på de fattige,
han ringeagter ikke sine fangne.

Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

Halleluja!
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.

Evangelium Matt 14,1-12

På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet.

Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias’ datter for selskabet og betog Herodes, så han svor på at ville give hende, lige meget hvad hun bad ham om. Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det.