Lørdag i 15. alm. uge (III Ps)

View Calendar
2018-07-21 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Lørdag i 15. alm. uge (III Ps)
Helgener: Laurentius af Brindisi, biskop og kirkelærer  († 1619)


Læsning Mika 2,1-5

Ve dem, der planlægger ondskab,
forbereder ondt på deres leje
og udfører det ved daggry,
fordi det står i deres magt.
De begærer marker og røver dem,
de begærer huse og tager dem;
de undertrykker en mand og hans husstand,
en mand og hans ejendom.
Derfor siger Herren:
Se, jeg planlægger ondt
mod denne slægt,
så I ikke kan trække halsen fri
og ikke gå oprejst.
Det bliver en ond tid!

På den dag skal man synge en spottesang om jer og istemme en klagesang. Den lyder:

»Vi blev tilintetgjort,
mit folks jord har han givet bort.
Ak, han tager vore marker fra os
og udstykker dem til frafaldne.«

Så har du ikke nogen i Herrens forsamling til at kaste målesnoren med loddet.
Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

Vekselsang Sl 10,1-2.3-4.7-8.14

R. Herre, glem ikke de hjælpeløse!

Hvorfor står du så langt borte, Herre?
Hvorfor skjuler du dig i trange tider?
I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse
og fanger dem i rænker, de har spundet.
De praler af det, de har i sinde.

Den begærlige forbander og håner Herren;
den ugudelige tænker i sit hovmod:
Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til!
Det er, hvad han tænker.

Hans mund er fuld af forbandelse,
af svig og undertrykkelse,
på hans tunge er der ulykke og uret.
Han ligger i baghold i sivene,
i det skjulte dræber han den uskyldige,
hans øjne spejder efter den svage.

Du ser ulykke og sorg,
du skal mærke dig det og tage dig af det.
Den svage overlader sin sag til dig,
du er den faderløses hjælper.

Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

Halleluja!
Gud forligte verden med sig selv i Kristus
og betroede os ordet om forligelsen.

Evangelium Matt 12,14-21

På den tid gik farisæerne ud og traf beslutning om at få Jesus slået ihjel.

Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal forkynde ret for folkene.
Han skændes ikke, han råber ikke,
man hører ikke hans røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
til han har ført retten til sejr;
folkene håber på hans navn.