Fredag i 14. alm. uge (II Ps)

View Calendar
2018-07-13 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Fredag i 14. alm. uge (II Ps)
Helgener: Henrik, († 1024)


Læsning Hos 14,2-10

Vend om, Israel,
til Herren din Gud,
for du snublede i din skyld.
Tag ord med jer,
og vend om til Herren;
sig til ham:
»Du, som tilgiver al skyld,
tag imod vore gaver;
vi vil betale med læbernes frugt.
Assyrien kan ikke frelse os,
vi rider ikke på heste,
vi vil ikke længere sige »vor Gud«
om vore hænders værk.
Hos dig finder faderløse barmhjertighed.«

Jeg vil helbrede deres frafald
og elske dem med glæde.
Min vrede vender sig fra dem.
Jeg er som duggen for Israel,
der skal blomstre som liljen
og slå rødder som Libanons træer.
Dets grene skal brede sig,
så det bliver prægtigt som oliventræet,
dufter som Libanons træer.
De, der bor i dets skygge,
skal dyrke korn på ny.
De skal blomstre som vinstokken,
berømmes som vin fra Libanon.
Hvad skal Efraim længere med gudebilleder?
Jeg bønhører ham, ser nådigt til ham.
Jeg er som det grønne enebærtræ,
du skal finde din frugt hos mig.

Hvem er så v¡s, at han forstår det,
så forstandig, at han erkender det?
Herrens veje er rette,
de retfærdige vandrer ad dem,
men synderne snubler.

Vekselsang Sl 51,3-4.8-9.12-13.14&17

R. Min mund skal forkynde din pris, o Herre.

Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
Du elsker sandhed i det dunkle,
du lærer mig visdom i det skjulte.
Rens mig med isop for synd,
vask mig hvidere end sne!

Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!

Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.

Akklamation til Evangeliet Joh 16,13a; 14,26b

Halleluja!
Når sandhedens ånd kommer, skal han vejlede jer i hele sandheden
og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

Evangelium Matt 10,16-23

På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.«