Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)

View Calendar
2018-06-30 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)
Helgener: De første romerske martyrer
Ad libitum læsning til De første romerske martyrer: Ev.: Matt. 24, 4 – 13


Læsning Klages 2,2. 10-14. 18-19
Uden skånsel har Herren ødelagt
alle Jakobs boliger;
i sin harme har han nedrevet
Judas datters fæstninger
og jævnet dem med jorden.
Han har vanæret riget og dets stormænd;
Zions datters ældste
sidder tavse på jorden,
de kommer støv på hovedet
og klæder sig i sæk;
Jerusalems jomfruer
bøjer hovedet mod jorden.
Mine øjne er slørede af tårer,
det gærer i mit indre.
Min livskraft tømmes ud i støvet,
for mit folks datter er lemlæstet;
børn og spæde ligger
afkræftede på byens torve.
De spørger deres mor:
Hvor får vi korn og vin?
De ligger afkræftede på byens torve,
som var de sårede;
deres liv ebber ud
ved moderens bryst.

Hvad kan jeg opmuntre dig med?
Hvad kan jeg sammenligne dig med,
Jerusalems datter?
Hvad kan jeg ligne dig med,
så jeg kan trøste dig,
du jomfru, Zions datter?
Thi din ulykke er stor som havet,
hvem kan helbrede dig?
Profeternes syner om dig
var falskhed og blændværk.
De afslørede ikke din skyld,
så de kunne vende din skæbne;
de udsagn, de modtog i syner,
var falske og vildledende.
Råb højt til Herren,
klag, Zions datter!
Lad tårerne strømme som bækken
dag og nat;
und dig ikke hvile,
lad ikke dit øje finde ro!
Stå op og klag om natten,
når vagterne skifter,
udøs dit hjerte som vand
for Herrens ansigt!
Løft dine hænder til ham
i bøn for dine børns liv;
de ligger afkræftede af sult
på hvert gadehjørne.

Vekselsang Sl 74,1-2.3-5a.5b-7.20-21

R. Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!

Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
de stammer, du løskøbte til ejendom,
Zions bjerg, hvor du tog bolig.

Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
de opstillede deres bannere som tegn.

Det så ud, som når man løfter
økser i skovens tætte krat,
da de med økser og brækjern
sønderslog alt det udskårne træværk.
De stak ild på din helligdom,
de vanærede dit navns bolig helt til grunden.

Husk på pagten! For landets mørke
er fuldt af stønnen og vold.
Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.

Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

Halleluja!
Han tog vore lidelser,
han bar vore sygdomme.

Evangelium Matt 8,5-17
Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

Han tog vore lidelser,
han bar vore sygdomme.