Tirsdag i 9. alm. uge I

01/06/2021 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I


Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
Helgener: Justinus, martyr († 166) (m)


Læsning Tob 2,9-14

Samme nat vaskede jeg mig, gik ud i gården og lagde mig til at sove ved muren. På grund af varmen havde jeg ikke noget over hovedet.
Jeg var ikke klar over, at der holdt fugle til i muren over mig, og deres varme klatter faldt lige ned i øjnene på mig, så der dannedes hvide hinder. Jeg gik til lægerne for at blive helbredt; men jo mere de behandlede mig med salve, des ringere blev mit syn på grund af de hvide hinder. Til sidst var jeg helt blind, og i fire år var jeg ude af stand til at se. Alle mine landsmænd havde ondt af mig, og Akikar sørgede for mig i to år, indtil han rejste til Elam.
På den tid tjente min kone Anna penge ved ligesom andre kvinder at fremstille håndarbejde. Hun bragte det hen til dem, der havde bestilt det, og de gav hende betaling. Engang – det var den syvende dag i måneden dystros – skar hun stoffet fra væven og bragte det hen til dem, der havde bestilt det; de gav hende den fulde betaling og lod hende også få et gedekid med hjem. Da hun var kommet hjem til mig, begyndte kiddet at bræge. Jeg kaldte på hende og spurgte: “Hvor kommer det kid fra? Det er vel ikke stjålet? Giv det tilbage til ejermændene; vi har ikke lov til at spise noget, der er stjålet.” Men hun svarede: “Jeg fik det som gave oven i betalingen.” Jeg troede dog ikke på hende og forlangte, at hun skulle give det tilbage til ejermændene; jeg skammede mig over, at hun havde gjort det. Men så sagde hun til mig: “Hvad med dine velgerninger? Og hvad med dine retfærdighedsgerninger? Nu er det klart, hvordan du er!”

Vekselsang Sl 112,1 – 2.7bc – 8.9

R. Den retfærdiges hjerte er trygt i tillid til Herren.

Lykkelig den, der frygter Herren
og elsker hans bud højt.
Hans afkom bliver mægtigt i landet,
retskafnes slægt velsignes.

Han frygter ikke budskab om ulykke,
hans hjerte er trygt i tillid til Herren.
Med fasthed i sindet frygter han ikke,
han får sine fjenders nederlag at se.

Han strør ud, han giver til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid,
hans horn løfter sig herligt.

Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1, 17 – 18

Halleluja!
Vor Herre Jesu Kristi fader, vil oplyse jeres hjertes øjne,
så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

Evangelium Mark 12,13 – 17

På den tid sendte ypperstepræsterne og de skriftkloge nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: “Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!” De rakte ham én. Og han spurgte dem: “Hvis billede og indskrift er det?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Og de undrede sig meget over ham.