Onsdag i 9. alm. uge I

02/06/2021 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I

Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)


Læsning Tob 3,1 – 13. 16 – 17a

Jeg Tobit blev dybt fortvivlet, og jeg sukkede og gav mig til at græde. Så begyndte jeg under stadige suk at bede: “Du er retfærdig, Herre, og alle dine gerninger er retfærdige; alle dine veje er barmhjertighed og sandhed; du dømmer verden. Og nu, Herre, glem mig ikke, se til mig! Straf mig ikke for mine synder og for mine egne og mine fædres forseelser. De syndede mod dig, og de adlød ikke dine bud. Du prisgav os til udplyndring, fangenskab og død, og vi blev til spot og spe og kom i folkemunde hos alle de folk, du spredte os iblandt. Retfærdige er de mange straffe, du lader ramme mig for mine synder. For vi har ikke holdt dine bud, og vi har ikke vandret i sandhed for dit ansigt. Gør nu med mig, hvad du finder rigtigt. Giv befaling om, at min ånd bliver taget fra mig, så jeg bliver taget bort fra jordens overflade og bliver til jord! Det er nemlig bedre for mig at dø end at leve, for jeg har måttet høre på løgnagtige hånsord, og jeg er dybt fortvivlet. Herre, giv befaling om, at jeg bliver udfriet af denne nød. Lad mig gå til det evige sted, og vend ikke dit ansigt bort fra mig, Herre, for det er bedre for mig at dø og ikke mere at skulle høre på hånsord end at leve i så stor nød.”
Samme dag skete det for Sara, en datter af Raguel, som boede i Ekbatana i Medien, at også hun måtte høre på hånsord; det var fra en af hendes fars tjenestepiger. For hun var blevet giftet bort til syv mænd, men dem havde den onde dæmon Asmodæus dræbt, før de havde været sammen med hende på den måde, der er bestemt for kvinder. Tjenestepigen sagde til hende: “Det er nok dig selv, der har dræbt dine mænd! Du er allerede giftet bort til syv mænd, men du har ikke navn efter en eneste af dem. Hvorfor skal du slå os, bare fordi dine mænd er døde? Følg efter dem, så vi aldrig kommer til at se dig med sønner eller døtre!”

Da blev Sara dybt fortvivlet og gav sig til at græde. Hun gik op i værelset ovenpå i sin fars hus for at hænge sig. Men hun betænkte sig og sagde: “Nej, de skal ikke få lov at håne min far og sige: Du havde en eneste og højtelsket datter, og hun hængte sig i sin elendighed! Da ville jeg bringe min gamle far ned i dødsriget med sorg. Det er bedre, at jeg ikke hænger mig, men at jeg beder Herren om, at jeg må dø, så jeg ikke skal leve videre og høre på hånsord.” På samme tid bad hun med hænderne bredt ud mod vinduet: “Lovet være du, barmhjertige Gud, og lovet være dit navn i al evighed. Alle dine værker skal prise dig til evig tid. Nu løfter jeg mit blik mod dig. Sig, at jeg må blive taget bort fra jorden, og at jeg ikke mere skal høre på hånsord.” På samme tid blev begges bøn hørt af Gud i hans herlighed, og Rafael blev sendt ud for at helbrede dem begge: for at befri Tobit for de hvide hinder på øjnene, så han igen kunne se Guds lys, og for at give Raguels datter Sara som kone til Tobits søn Tobias.

Vekselsang Sl 25,2 – 4a.4b – 5ab.6 – 7bc.8 – 9

R. Jeg længes efter dig, Herre.

Jeg stoler på dig, min Gud.
Lad mig ikke blive til skamme,
lad ikke mine fjender frydes over mig.
Ingen, der håber på dig, bliver til skamme,
men det bliver de, der er troløse til ingen nytte.

Vis mig dine veje, Herre,
lær mig dine stier!
Vejled mig i din sandhed og belær mig,
for du er min frelses Gud.

Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed,
som har været til fra evighed.
Husk mig i din trofasthed,
fordi du er god, Herre.

Herren er god og retskaffen,
derfor belærer han syndere om vejen.
De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
han lærer ydmyge sin vej.

Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

Halleluja!
Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

Evangelium Mark 12,18 – 27

På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”