Fredag i 8. alm. uge I

28/05/2021 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække I


Fredag i 8. alm. uge (IV Ps)
Helgener:


Læsning Sir 44,1.9-12

Vi vil nu lovprise berømte mænd,
vore fædre, dem vi stammer fra;
Så er der nogle, om hvem intet minde er tilbage;
de forsvandt, som havde de ikke været til,
og de blev, som var de aldrig blevet til,
og deres børn gik det på samme måde.
Men de andre var mænd, som Gud havde vist barmhjertighed,
og hvis retfærdige gerninger ikke er glemt.
Barmhjertigheden vil forblive hos deres efterkommere,
deres gode arv er det, de har efterladt sig.
Deres efterkommere holdt fast ved pagterne,
og deres børn igen gjorde det samme takket være dem.

Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a & 9b

R. Herren glæder sig over sit folk.

eller:

R. Halléluja!

Syng en ny sang for Herren,
hans pris i de frommes forsamling!
Israel skal glæde sig over sin skaber,
Zions sønner skal juble over deres konge.

I dans skal de lovprise hans navn,
til pauke og citer skal de lovsynge ham.
For Herren glæder sig over sit folk
og smykker de ydmyge med frelse.

De fromme fryder sig i herlighed,
på deres leje bryder de ud i jubel.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud,
til herlighed for alle hans fromme.

Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

Halleluja!
Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt
og blive ved med at bære frugt – siger Herren.

Evangelium Mark 11,11-26

Efter at være hyldet af folkeskaren kom Jesus ind i Jerusalem og ind på tempelpladsen. Da han havde været rundt og set på det hele, og det allerede var sent, gik han ud til Betania sammen med de tolv.

Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. Så sagde han til det: “Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!” Og det hørte hans disciple.

Så kom de til Jerusalem. Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. Han belærte dem og sagde: “Står der ikke skrevet: ‘Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene’? Men I har gjort det til en røverkule.” Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de pønsede på, hvordan de kunne få ryddet ham af vejen; de var nemlig bange for ham, for hele folkeskaren blev slået af forundring over hans lære.

Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden. Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: “Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.” Jesus sagde til dem: “Tro på Gud! Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.”