KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST (h)

View Calendar
2018-06-03 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST (h)
Helgener:
Valfart til Øm


1. læsning 2 Mos 24,3-8

I de dage gik Moses ned fra Sinaibjerget og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: “Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.” Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer. Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren. Moses tog den ene halvdel af blodet og hældte det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på alteret. Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: “Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler.” Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: “Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.

Vekselsang Sl 116,12-13.15&16bc.17-18

R. Jeg løfter frelsens bæger
og påkalder Herrens navn.

eller:

Halleluja!

Hvordan kan jeg gengælde Herren
alle hans velgerninger mod mig?
Jeg løfter frelsens bæger
og påkalder Herrens navn.

Dyrebart i Herrens øjne
er hans frommes liv.
Jeg er din træl, din trælkvindes søn,
du har løst mine lænker.

Jeg bringer dig slagtoffer til tak
og påkalder Herrens navn.
Jeg indfrier mine løfter til Herren
for øjnene af hele hans folk.

2. læsning Hebr 9,11-15

Brødre og søstre! Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt.

Gå til Akklamation til Evangeliet, hvis Sekvensen ikke læses/sunges.

Sekvens

Pris, o Sion, din Forsoner,
pris i glade jubeltoner
Ham, din Hyrde og din Drot.
Hvad du mægter, tør du vove,
aldrig kan du nok ham love,
mod hans vælde alt er småt.

Højt i dag det brød vi hylde,
som i sig har livets fylde
og for os er livsens brød,
det, som vi med tro bekender,
at de tolv af Jesu hænder
ved den sidste nadver nød.

Hjertet svulme højt af glæde,
sangen stige mod Guds sæde
i et tusindtunget kor;
thi den dag vi ihukomme,
da vor Frelser, os til fromme,
selv indstifted dette bord.

I den nye konges rige
må den gamle påske vige
for det nye påskelam:
Skyggen er for sandhed svundet,
natten endt, og dag oprundet,
alt er blevet nyt i ham.

Hvad hans venner så ham virke,
bød han, skulle i hans Kirke
ske til minde om hans død.
Efter Jesu egen lære
frelsens offer vi frembære
på vort alter: Vin og brød.

Kristen tro os vished giver:
Brødet til hans legem bliver,
vinen til hans hjerteblod.
Hvad forstand og sans ej nemme,
lærer troens trygge stemme,
al naturens skik imod.

Brød og vin er kun et dække,
og der skjuler sig bag begge
skikkelser en skat så stor.
Kød er spise, blod er drikke,
og dog splittes Kristus ikke,
helt bag hver en form han bor.

Ej han deles, når han nydes,
ej han mindskes, ej han brydes,
helt og udelt rækkes han.
Een og tusinde annamme,
een og tusind få det samme;
aldrig han fortæres kan.

Af de gode, af de onde
nydes han; dog ingenlunde
times dem de samme kår.
Liv det til de gode giver,
død det for de onde bliver,
skønt det samme brød de får.

Brydes brødet, ej du glemme:
Hvad det hele fik at gemme,
gemmes i hver enkelt del.
Væsensfylden kan ej svækkes;
tingen, der af tegnet dækkes,
bliver lige fuld og hel.

Se Guds engles brød det skære,
føde for Guds sønner kære!
ej for hund det kastes skal.
Som et billed derpå agtes
lammet, der til påske slagtes,
ørknens rige mannafald.

Gode hyrde, Jesu søde,
kom os nådig hist i møde,
ind til livet da os led!
Du, hvis kød vi her tør æde,
giv os i din helgenkæde
arvelod til salighed!

Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

Halleluja!
Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

Evangeliet Mark 14,12-16.22-26
Den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?« Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.« Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.«
Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.