Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

View Calendar
2018-01-30 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener:


Læsning 2 Sam 18,9-10. 14b. 24-25a. 30-19,3

Ved et tilfælde blev Absalom set af Davids mænd. Han var kommet ridende på et muldyr, og muldyret var kommet ind under grenene på et stort egetræ; hans hoved hang fast i træet, og han blev hængende mellem himmel og jord, mens dyret, han sad på, fortsatte. Det så en mand, og han fortalte Joab det: »Jeg har lige set Absalom; han hænger fast i en eg.«

Joab greb tre spyd og jog dem i brystet på Absalom, som han hang mellem egetræets grene og endnu var i live. David sad mellem de to porte, og udkigsposten gik op på taget af portbygningen og hen til muren. Da han så ud, fik han øje på en mand, der kom løbende alene. I det samme kom nubieren, og han sagde: »Det meldes min herre kongen, at Herren i dag har skaffet dig ret over for alle dem, der har rejst sig imod dig.« Kongen spurgte da: »Er den unge Absalom i god behold?« Nubieren svarede: »Måtte det gå alle de fjender, min herre kongen har, og alle, der har rejst sig imod dig, som det er gået den unge mand!«

Da blev kongen dybt rystet og gik op i rummet over byporten og brast i gråd; han gik frem og tilbage og sagde: »Min søn, Absalom, min søn, min søn, Absalom! Gid det var mig og ikke dig, der var død! Absalom, min søn, min søn!« Så fik Joab at vide, at kongen græd og sørgede over Absalom. Den dag blev sejren til sorg for hele hæren, for de hørte, at kongen var bedrøvet over sin søn..

Vekselsang Sl 86,1-2.3-4.5-6

R. Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig.

Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig,
for jeg er hjælpeløs og fattig.
Bevar mit liv, for jeg er trofast,
frels din tjener, du min Gud,
jeg stoler på dig.

Vær mig nådig, Herre,
for jeg råber til dig dagen lang.
Glæd din tjener,
jeg længes efter dig, Herre.

For du, Herre, er god og tilgiver gerne,
rig på troskab mod alle, der råber til dig.
Hør min bøn, Herre,
lyt til min tryglen!

Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

Halleluja!
Han tog vore lidelser,
han bar vore sygdomme.

Evangelium Mark 5,21 43

Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: “Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.” Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham.

Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” Og hans disciple sagde til ham: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!”
Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: “Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?” Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: “Frygt ikke, tro kun!” Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: “Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: “Talitha kum!” – det betyder: “Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise.