Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

View Calendar
2018-01-31 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
Helgener: Johannes Bosco, præst († 1888) (m)


Læsning 2 Sam 24, 2. 9 – 17

Kongen sagde til sin hærfører Joab: »Tag rundt i alle Israels stammer fra Dan til Be’ersheba og hold mønstring over folket, så jeg ved, hvor mange der er.«

Joab meddelte kongen det tal, mønstringen havde givet: I Israel var der 800.000 våbenføre mænd, i Juda 500.000. Men efter at David havde holdt folketælling, fik han samvittighedskvaler og sagde til Herren: »Jeg har begået en stor synd. Tilgiv nu din tjeners skyld, Herre, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad.« Da David stod op næste morgen, var Herrens ord kommet til profeten Gad, Davids seer: »Gå hen og sig til David: Dette siger Herren: Jeg forelægger dig tre ting. Vælg selv en af dem, og den vil jeg så påføre dig.« Gad kom nu til David og fortalte ham det; han sagde: »Skal der i tre år være hungersnød i dit land, eller skal du i tre måneder være på flugt, forfulgt af dine fjender, eller skal der i tre dage komme pest i dit land? Find nu ud af, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« David sagde til Gad: »Jeg er i stor nød. Lad os da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er stor. I menneskehånd vil jeg ikke falde!« Fra næste morgen sendte Herren pest over Israel i den fastsatte tid, og der døde halvfjerds tusind mand af folket fra Dan til Be’ersheba. Men da englen rakte sin hånd ud mod Jerusalem for at ødelægge byen, fortrød Herren ulykken og sagde til englen, som bragte ødelæggelse blandt folket: »Det er nok, træk din hånd tilbage!« Herrens engel var da ved jebusitten Aravnas tærskeplads. Da David så englen, som havde slået folket ned, sagde han til Herren: »Det er mig, der har syndet, mig, der har forbrudt mig; men fårene her, hvad har de gjort? Lad dog din hånd ramme mig og min fars hus!«

Vekselsang Sl 32,1-2.5.6.7

R. Du tilgav min syndeskyld.

Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult;
lykkeligt det menneske,
som Herren ikke tilregner skyld,
og i hvis sind der ikke er svig.

Min synd bekendte jeg for dig,
og jeg skjulte ikke min skyld.
Jeg sagde: Jeg vil bekende
mine overtrædelser for Herren,
og du tilgav
min syndeskyld.

Derfor beder
alle fromme til dig,
når du er at finde.
Bruser de vældige vande frem,
skal de ikke nå dem.

Hos dig søger jeg skjul,
du beskytter mig mod trængsel;
du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

Akklamation til Evangeliet jfr. Joh 10,27

Halleluja!
Mine får hører min røst,
og jeg kender dem, og de følger mig.

Evangelium Mark 6,1-6

På den tid tog Jesus af sted
derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.