Mandag i 3. uge i fasten.

View Calendar
2018-03-05 Hele dagen

Fastetiden
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Mandag i 3. uge i fasten (III Ps)
Helgener: (Lucius I, pav og martyr († 254) kan ihukommes i Domkirken.)


I 3. uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekesen
vælge at læse A-årets tekster til 3. søndag i fasten.
I så tilfælde bedes også den særlige præfation.


Læsning 2 Kong 5, 1 – 15

Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk.

Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. Hun sagde til sin frue: “Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!” Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, og Arams konge sagde: “Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.” Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: “Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!”

Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: “Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.” Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: “Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.”

Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. Elisa sendte et bud ud til ham med den besked: “Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.” Men Na’aman blev vred og tog af sted. Han sagde: “Jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet. Er Damaskus’ floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?” Så vendte han om og drog bort i vrede.

Men hans tjenere kom hen til ham og sagde: “Fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!” Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. Derefter vendte Na’aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han: “Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!”

Vekselsang Sl 42,2.3; Sl 43,3.4

R. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud.

Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?
Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb,
sådan skriger min sjæl efter dig, Gud.

Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud.
Hvornår kan jeg komme og se Guds ansigt?

Send dit lys og din sandhed,
de skal lede mig,
bringe mig til dit hellige bjerg
og til din bolig.

Så kan jeg komme til Guds alter,
til Gud, min glæde og min fryd,
og takke dig med citerspil,
Gud, min Gud.

Akklamation til Evangeliet Sl 130,5. 7

Jeg håber på Herren, jeg venter på hans ord,
for hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse.

Evangelium Luk 4,24 – 30

Jesus kom til Nazaret og i synagogen sagde han: “Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.”

Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.