Fredag i 4. uge i fasten

View Calendar
2018-03-16 Hele dagen

Fastetiden
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Fredag i 4. uge i fasten (IV Ps)
Helgener:


Læsning Visd 2,1a. 12 – 22

De ugudelige siger til sig selv n men deres tankegang er falsk:
“Lad os efterstræbe den retfærdige, for han er besværlig for os,
han modarbejder vore handlinger
og bebrejder os vore synder mod loven,
han laster os for vore synder mod det, vi er oplært i;
han hævder at have kundskab om Gud,
sig selv kalder han en Herrens tjener.
Han er en anklage mod vores måde at tænke på,
bare synet af ham er en byrde for os,
for hans livsførelse er ikke som de andres,
hans veje fører andetstedshen.
Som falske mønter betragter han os,
han holder sig fra vore veje som fra urenhed;
retfærdiges endeligt kalder han lykkeligt
og gør sig til af, at Gud er hans fader.
Lad os se, om hans ord er sande,
lad os anstille en prøve og se, hvordan det går ham til sidst;
for hvis den retfærdige er Guds søn, så vil Gud gribe ind
og redde ham fra hans modstanderes hånd.
Lad os sætte ham på prøve med vold og pinsler
for at finde ud af, hvor god han er,
og bedømme, hvor udholdende han er.
Lad os dømme ham til en vanærende død,
han er jo under beskyttelse, siger han selv!
Det er, hvad de tænker; men de er på vildspor,
for deres ondskab har blindet dem,
de begriber ikke Guds hemmeligheder,
de nærer intet håb om løn for fromhed,
tror ikke på belønning for udadlelige sjæle.”

Vekselsang Sl 34,17 – 18.19 – 20. 21&23

R. Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust.

Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
han vil udslette deres navn på jorden.
Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
og han befrier dem fra alle deres trængsler.

Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
Mange ulykker rammer den retfærdige,
dog redder Herren ham ud af dem alle.

Han beskytter alle hans knogler,
ingen af dem bliver knust.
Herren udfrier sine tjenere,
de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

Evangelium Joh 7,1 – 2. 10. 25 – 30

På den tid drog Jesus omkring i Galilæa; i Judæa ville han nemlig ikke være, fordi jøderne søgte at slå ham ihjel. Jødernes fest, løvhyttefesten, var nær. Men efter at hans brødre var draget op til festen, så drog han også selv derop, ikke åbenlyst, men i al hemmelighed.
Nogle fra Jerusalem sagde nu: “Er det ikke ham, de vil slå ihjel? Se bare, han taler offentligt, og de siger ingenting til ham. Skulle medlemmerne af Rådet virkelig have erkendt, at han er Kristus? Men vi ved, hvor denne mand er fra. Når Kristus kommer, er der ingen, der ved, hvor han er fra.” Da råbte Jesus, mens han stod og underviste på tempelpladsen: “Ja, I ved, hvem jeg er, og I ved, hvor jeg er fra. Og dog er jeg ikke kommet af mig selv, men han, som har sendt mig, er sanddru, og ham kender I ikke. Jeg kender ham, for jeg kommer fra ham, og han har udsendt mig.” Så ville de gribe ham, men der var ingen, der fik lagt hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet.