Fredag i 5. uge i fasten

View Calendar
2018-03-23 Hele dagen

Fastetiden
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Fredag i 5. uge i fasten (I Ps)
Helgener: Turibius Mongrovejo, biskop († 1606) kan ihukommes


Læsning Jer 20, 10 – 13

Jeremias sagde:

Alle vegne er der rædsel,
jeg hører mange hviske:
“Angiv ham, lad os angive ham!”
Alle mine venner venter på,
at jeg skal snuble:
“Måske lader han sig lokke,
så vi kan få ram på ham
og hævne os på ham.”
Men Herren er med mig som en vældig kriger,
derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få ram på mig;
de bliver til skamme, det lykkes ikke for dem,
skændselen varer evigt, den glemmes aldrig.
Hærskarers Herre, som prøver den retfærdige,
som ser hjerte og nyrer,
lad mig se din hævn over dem!
Dig overgiver jeg min sag.
Syng for Herren,
lovpris Herren,
for han redder den fattige
af forbrydernes hånd.

Vekselsang Sl 18, 2 – 3a. 3bc – 4. 5 – 6. 7

R. I min nød råbte jeg til Herren,
og Han hørte mig.

Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
Herren er min klippe, min borg, min befrier.

Min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
Jeg råber til Herren, den lovpriste,
og bliver frelst fra mine fjender.

Dødens bånd omgav mig,
undergangens floder slog mig med rædsel.
Dødsrigets bånd snørede sig om mig,
dødens snarer truede mig.

I min nød råbte jeg til Herren,
jeg råbte til min Gud om hjælp.
Han hørte mig fra sit tempel,
mit råb nåede hans ører.

Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

Dine ord Herre, er ånd og liv;
du har det evige livs ord.

Evangelium Joh 10,31 – 42

På den tid samlede jøderne sten op for at stene Jesus.
Jesus sagde til dem: “Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?” Jøderne svarede ham: “Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.” Jesus svarede dem: “Står der ikke skrevet i jeres lov: Jeg har sagt: I er guder? Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til og Skriften kan ikke rokkes siger I så til ham, som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud! fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn? Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig. Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.” Så ville de igen gribe ham, men han slap fra dem.

Han tog atter over til den anden side af Jordan, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt, og opholdt sig dér. Og mange kom til ham, og de sagde: “Ganske vist gjorde Johannes intet tegn, men alt, hvad Johannes sagde om denne mand, er sandt.” Og dér kom mange til tro på ham.