TIRSDAG I DEN STILLE UGE. (II Ps.)

View Calendar
2018-03-27 Hele dagen

Fastetiden
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Tirsdag i Den stille uge (II Ps.)
Helgener:
I domkirken: Fornyelse af præsteløfterne,
                         indvielse af de hellige olier.


Læsning Es 49,1-6

Hør mig, I fjerne øer,
lyt, I folk langt borte:
Herren har kaldet mig fra moders liv,
fra fødslen kaldte han mig ved navn.
Han gjorde min mund til et skarpt sværd,
i skyggen af sin hånd skjulte han mig;
han gjorde mig til en spids pil,
i sit kogger holdt han mig gemt.
Han sagde til mig: Du er min tjener,
Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
Dog, min ret er hos Herren,
min løn er hos min Gud.

Men nu har Herren talt,
han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage,
så Israel samles hos ham.
Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
min Gud bliver min styrke.
Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
skal genrejse Jakobs stammer
og føre Israels overlevende hjem;
derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
for at min frelse skal nå til jordens ende.

Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab. 15&17

R. Min mund skal forkynde din retfærdighed.

Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
lad mig aldrig blive gjort til skamme!
Red mig og befri mig i din retfærdighed,
vend dit øre mod mig, og frels mig!

Vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg.
Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

For du, Herre, er mit håb,
fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
det var dig, der tog mig fra moders liv.

Min mund skal forkynde din retfærdighed,
din frelse dagen lang,
jeg kender ikke dens grænser!
Gud, du har belært mig fra min ungdom,
og jeg beretter stadig om dine undere.

Akklamation til Evangeliet

Hil dig, vor Kone, lydig mod Faderen:
som et tålsomt lam, der føres hen at slagtes,
førtes du afsted til korset.

Evangelium Joh 13,21-33. 36-38

På den tid,da Jesus holdt aftensmåltid med sine disciple, kom han i oprør og vidnede: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« Disciplene så på hinanden, usikre på, hvem han talte om. En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus. Ham gav Simon Peter tegn til at spørge Jesus, hvem det var, han talte om. Da det nu var ham, der sad nærmest ved Jesus, spurgte han: »Hvem er det, Herre?« Jesus svarede: »Det er ham, jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper.« Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn. Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: »Hvad du gør, gør det snart.« Ingen af dem, der sad til bords, forstod, hvorfor han sagde det til ham. Men da Judas stod for pengekassen, mente nogle, at Jesus havde sagt til ham: »Køb, hvad vi har brug for til festen,« eller at han skulle give noget til de fattige. Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat.

Da Judas var gået ud, sagde Jesus: »Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Er Gud herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer. I skal lede efter mig, og hvad jeg sagde til jøderne, siger jeg nu også til jer: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.

Simon Peter sagde til ham: »Herre, hvor går du hen?« Jesus svarede ham: »Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men senere skal du følge mig.« Peter sagde til ham: »Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.« Jesus svarede: »Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange.