ONSDAG I DEN STILLE UGE.

2019-04-17 Hele dagen

Fastetiden
Søndagstekstrække C
Hverdagstekstrække I


Onsdag i Den stille uge (II Ps.)
Helgener:
Fastetiden afsluttes skærtorsdag inden aftenmessen.


Læsning Es 50,4-9a

Gud Herren har givet mig
disciples tunge,
så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte.
Hver morgen vækker han mit øre,
og jeg hører som en discipel.
Gud Herren har åbnet mit øre,
og jeg var ikke genstridig,
jeg veg ikke tilbage.
Jeg lod dem slå min ryg
og rive skægget ud af mine kinder.
Jeg skjulte ikke mit ansigt
for skændsler og for spyt.
Gud Herren er min hjælper,
derfor blev jeg ikke til spot og spe;
derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme.
Han, som skal frikende mig, er nær.
Vil nogen anklage mig,
så lad os stå frem sammen!
Vil nogen være min modpart,
så lad ham træde op mod mig!
Se, Gud Herren er min hjælper,
hvem vil dømme mig skyldig?

Vekselsang Sl 69, 8-10.21bcd-22. 31&33-34

R. I din store miskundhed, Herre,
svare du mig i nådens tid.

På grund af dig må jeg bære skændsel,
skamrødme dækker mit ansigt.
Jeg er blevet en fremmed for mine brødre,
en udlænding for min mors sønner.

Nidkærhed for dit hus fortærer mig,
og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.
Deres hån har knust mit hjerte,
jeg håbede på medfølelse, der var ingen,
på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
De gav mig malurt at spise
og eddike til at slukke min tørst.

Jeg vil lovprise Guds navn med sang
og ophøje ham med tak.
Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
I, der søger Gud, skal få nyt mod.
For Herren hører på de fattige,
han ringeagter ikke sine fangne.

Akklamation til Evangeliet

Hil dig, vor Konge,
du alene har forbarmet dig over vore vildfarelser.

eller:

Hil dig, vor Konge, lydig mod Faderen:
som et tålsomt lam, der føres hen at slagtes,
førtes du af sted til korset.

Evangelium Matt 26,14-25

På den tid gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De talte tredive sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han en lejlighed til at forråde ham.

Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.

Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.«