• Læsninger
  • PAVE FRANS’ FASTEBUDSKAB 2021

Ordets Liturgi

18. december

2020-12-18 Hele dagen

Adventstiden II


Fredag i 3. uge i advent (III Ps)
Helgener:


Læsning Jer 23,5-8

»Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet.I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«.

Derfor skal der komme dage, siger Herren, da man ikke mere siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Egypten«, men siger: »Så sandt Herren lever, som førte Israels efterkommere op og bragte dem hjem fra Nordens land« — og fra alle de lande, jeg fordrev dem til, så de kunne bo på deres egen jord.

Vekselsang Sl 72,1-2.12-13.18-19

R. I hans dage skal retfærdighed  blomstre
og freden skal være stor.

Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
så han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed.

Han redder den fattige, der råber om hjælp,
og den nødstedte, som ingen hjælper.
Han forbarmer sig over svage og fattige,
han redder de fattiges liv;

Lovet være Gud Herren, Israels Gud,
han som alene gør undere,
og lovet være hans herlige navn i evighed!
Hans herlighed skal fylde hele jorden.
Amen, amen.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Du, Fyrste over Israels hus,
du gav Moses loven på Sinai,
kom og forløs os med udstrakt arm.

Evangelium Matt 1,18-24

Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« — det betyder: Gud med os.Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.

Læsninger

<
< 2020 >
marts
>
Måned
Måned
Liste
Uge
Dag
sønmantironstorfrelør
1
  • 1. SØNDAG I FASTEN – A

    Hele dagen
    2020.03.01

    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-3-2-3/

    Fastetiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    1. søndag i fasten (I Ps)
      Helgener:
      Electioceremoni i Domkirken.

    1. læsning 1 Mos 2,7-9. 3, 1-7

    Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

    Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.

    Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Kvinden svarede slangen: “Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.” Men slangen sagde til kvinden: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.” Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.12-13. 14&17

    R. Gud, vær os nådig i din godhed,
    thi vi har syndet.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    2. læsning Rom 5,12-19*
    Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.

    * I stedet for foranstående læsning kan følgende kortere anvendes:

    Rom 5,12. 17-19:
    Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.

    Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 4,1-11

    På den tid blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.” Men han svarede: “Der står skrevet: ‘Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’ ” Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

    Han vil give sine engle befaling,
    og de skal bære dig på hænder,
    så du ikke støder din fod på nogen sten.”

    Jesus sagde til ham: “Der står også skrevet: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ ” Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: “Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: “Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ ” Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

2
  • Mandag i 1. uge i fasten.

    Hele dagen
    2020.03.02

    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-2-2/

    Fastetiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener: Karl den Gode, martyr († 1127) kan ihukommes


    Læsning 3 Mos 19,1-2. 11-18

    Herren talte til Moses og sagde: Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig. I må ikke stjæle, I må ikke lyve, og I må ikke bedrage jeres landsmænd. I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren!

    Du må ikke undertrykke din næste eller udplyndre ham. Du må ikke holde din daglejers løn tilbage til næste dag. Du må ikke forbande en døv, og du må ikke få en blind til at snuble. Du skal frygte din Gud. Jeg er Herren!

    I må ikke øve uret i retssager. Du må hverken tage parti for den fattige eller begunstige den rige. Du skal dømme din landsmand med retfærdighed. Du må ikke løbe med sladder om dine landsmænd. Du må ikke stræbe din næste efter livet. Jeg er Herren!

    Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.15

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Tag nådigt imod min munds ord
    og mit hjertes tanke,
    Herre, min klippe og forløser!

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 6,2b

    Se, nu er det den nåderige tid,
    se, nu er det frelsens dag!

    Evangelium Matt 25,31-46

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.”
    nbsp;

34
  • Onsdag i 1. uge i fasten.

    Hele dagen
    2020.03.04

    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-2-2-2-2/

    Fastetiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener: Casimir († 1483) kan ihukommes


    Læsning Jonas 3, 1 – 10

    Herrens ord kom til Jonas: “Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.” Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: “Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!” Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Derpå lod han udråbe i Nineve: “Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.” Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

    Vekselsang Sl 51,3 – 4.12 – 13.18 – 19

    R. Et sønderbrudt og sønderknust hjerte
    afviser du ikke, Gud.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joel 2, 12 – 13

    Men selv nu siger Herren:
    Vend om til mig af hele jeres hjerte,
    for jeg er nådig og barmhjertig.

    Evangelium Luk 11,29 – 32

    Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: “Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.”

567
8
  • 2. SØNDAG I FASTEN – A

    Hele dagen
    2020.03.08

    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-3-2-3-2/

    Fastetiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    2. søndag i fasten (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 12,1- 4a

    I de dage sagde Herren til Abram:

    AForlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse.
    Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig,
    og den, der forbander dig, vil jeg forbande.
    I dig skal alle jordens slægter velsignes.”

    Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan.

    Vekselsang Sl 33,4-5.18-19. 20&22

    R. Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    2. læsning 2 Tim 1,8b -10

    Mit elskede barn Timoteus! Vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Akklamation til Evangeliet

    Fra en lysende sky hørtes Faderens røst:
    “Denne er min Søn, den elskede, hør ham!”

    Evangelium Matt 17,1-9

    På den tid tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: “Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.” Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: “Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!” Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: “Rejs jer, og frygt ikke!” Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

    Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: “Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.”

91011121314
15
  • 3. SØNDAG I FASTEN A

    Hele dagen
    2020.03.15

    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-2-2-3-2-2-2-2-2-2-2/

    Fastetiden
    Søndagstekstrække A


    Søndag i 3. uge i fasten A
    Helgener:


    1. læsning 2 Mos 17,3-7

    Folket tørstede efter vand, og de gav ondt af sig mod Moses og sagde: »Hvorfor har du ført os op fra Egypten, så du lader os og vores børn og vores kvæg dø af tørst?«  Moses råbte til Herren: »Hvad skal jeg stille op med dette folk? Nu stener de mig snart!« Da sagde Herren til Moses: »Tag nogle af Israels ældste med dig og gå frem foran folket! Tag den stav, du slog på Nilen med, i din hånd og gå!  Dér, på klippen ved Horeb, vil jeg stille mig foran dig. Når du slår på klippen, strømmer der vand ud af den, så folket kan drikke.« Det gjorde Moses for øjnene af Israels ældste,  og han kaldte stedet Massa og Meriba, fordi israelitterne kom med anklager, og fordi de udæskede Herren og sagde: »Er Herren hos os eller ej?«

    Vekselsang Sl 95,1-2.6-7.8-9

    R. Om I dog ville lytte til Herren! Gør ikke jeres hjerter hårde!

    Kom, lad os juble for Herren,
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang,
    bryde ud i lovsang til ham.

    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.

    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen,
    da jeres fædre udæskede mig
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    2. læsning Rom 5,1-2. 5-8

    Brødre og søstre! Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed.

    Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os. For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.

    Akklamation til Evangeliet Joh 4,42&15

    Ære være dig, Herre Jesus!
    Herre, du er i sandhed verdens frelser,
    giv mig levende vand,
    at jeg ikke mere skal tørste.

    Evangelium Joh 4,5-42  eller Joh 4,5-15. 19b-26. 39a. 40-42

    På den tid kom Jesus til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time.

    En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget at drikke.” Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: “Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” ‑ jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: “Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.” Kvinden sagde til ham: “Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?” Jesus svarede hende: “Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.” Kvinden sagde til ham: “Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.”

    Han sagde til hende: “Gå hen og kald på din mand, og kom herud!” Kvinden svarede: “Jeg har ingen mand.” Jesus sagde til hende: “Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.”

    Kvinden sagde til ham: “Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.” Jesus sagde til hende: “Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.” Kvinden sagde til ham: “Jeg ved, at Messias skal komme” ‑ det vil sige Kristus; “når han kommer, vil han fortælle os alt.” Jesus sagde til hende: “Det er mig, den der taler til dig.”

    Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: “Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?”

    De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham.

    I mellemtiden sagde disciplene til ham: “Rabbi, kom og spis!” Men han sagde til dem: “Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.” Da sagde disciplene til hinanden: “Mon nogen har givet ham noget at spise?” Jesus sagde til dem: “Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk. Siger I ikke: Fire måneder tager det endnu, så kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst. Den, der høster, får allerede nu sin løn og samler afgrøde til evigt liv, så at den, der sår, og den, der høster, kan glæde sig sammen. For her gælder det ord: ‘Én sår, og en anden høster.’ Jeg har sendt jer ud for at høste det, I ikke har slidt med; andre har slidt, og I nyder godt af deres slid.”

    Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: “Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.” Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, og på grund af hans ord kom mange flere til tro. Og til kvinden sagde de: “Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.


    Joh 4,5-15. 19b-26. 39a. 40-42

    På den tid kom Jesus til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time.

    En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget at drikke.” Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: “Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?” ‑ jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: “Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.” Kvinden sagde til ham: “Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?” Jesus svarede hende: “Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.” Kvinden sagde til ham: “Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.”

    Kvinden sagde også: “Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.” Jesus sagde til hende: “Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.” Kvinden sagde til ham: “Jeg ved, at Messias skal komme” ‑ det vil sige Kristus; “når han kommer, vil han fortælle os alt.” Jesus sagde til hende: “Det er mig, den der taler til dig.”

    Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen.

    Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, og på grund af hans ord kom mange flere til tro. Og til kvinden sagde de: “Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.

     

161718192021
22
  • 4. SØNDAG I FASTEN – A

    Hele dagen
    2020.03.22

    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-2-2-3-3-2-2-2-2-2-2-2-2/


    Fastetiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    4. søndag i fasten
    Helgener:


    1. læsning 1 Sam 16,1b. 6-7. 10-13a

    I de dage sagde Herren til Samuel: Fyld dit horn med olie og tag af sted; jeg sender dig til betlehemitten Isaj, for jeg har udset mig en af hans sønner til konge.”

    Da de kom, og han så Eliab, tænkte han: “Her står Herrens salvede foran Herren.” Men Herren sagde til Samuel: “Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.”

    Isaj førte sine syv sønner frem for Samuel, men Samuel sagde til ham: “Herren har ikke udvalgt nogen af dem.” Samuel spurgte nu Isaj: “Er det alle dine drenge?” Han svarede: “Der mangler endnu den yngste; han er ude at vogte får.” Samuel sagde til Isaj: “Send bud efter ham! Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.” Så sendte Isaj bud efter ham. Han var rødmosset, og desuden havde han kønne øjne og så godt ud. Og Herren sagde til ham: “Ham skal du salve, for ham er det.” Samuel tog da hornet med olien og salvede ham, mens hans brødre var til stede.

    Vekselsang Sl 22,1-2.3-4.5. 6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny.

    Han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    2. læsning Ef 5,8-14

    Brødre og søstre! Engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det:

    Vågn op, du som sover,
    stå op fra de døde,
    og Kristus vil lyse for dig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12b

    Ære være dig, Herre Jesus!
    “Jeg er verdens lys”, siger Herren;
    “Den, der følger mig, skal have livets lys.”

    Evangelium Joh 9,1-41 eller Joh 9,1. 6-9. 13-17. 34-38

    På den tid så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: “Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?” Jesus svarede: “Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham. De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.” Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham: “Gå hen og vask dig i Siloadammen!” – Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.

    Naboerne og de, der ellers var vant til at se ham som tigger, sagde nu: “Er det ikke ham, der plejer at sidde og tigge?” Nogle sagde: “Jo, det er ham.” Andre sagde: “Nej, han ligner ham bare.” Selv sagde han: “Det er mig.” Så spurgte de ham: “Hvordan blev dine øjne da åbnet?” Han svarede: “Den mand, som hedder Jesus, lavede dynd og smurte det på mine øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloa og vask dig. Da jeg så gik derhen og vaskede mig, kunne jeg se.” “Hvor er han?” spurgte de. “Det ved jeg ikke,” svarede han.

    De førte ham, som tidligere havde været blind, hen til farisæerne. Det var sabbat den dag, Jesus lavede dyndet og åbnede hans øjne. Nu spurgte så også farisæerne ham, hvordan han havde fået sit syn. Han svarede dem: “Han kom dynd på mine øjne, og jeg vaskede mig, og nu kan jeg se.” Da sagde nogle af farisæerne: “Den mand er ikke fra Gud, for han overholder ikke sabbatten.” Andre sagde: “Hvordan kan et syndigt menneske gøre den slags tegn?” Sådan var der uenighed imellem dem. Derfor spurgte de igen den blinde: “Hvad mener du om ham? Det var jo dine øjne, han åbnede.” “Han er en profet,” svarede han.

    Jøderne troede ikke på, at han havde været blind og fået sit syn, før de fik tilkaldt forældrene til ham, der nu kunne se. De spurgte dem: “Er det jeres søn, som I siger er født blind? Hvordan kan han så se nu?” Hans forældre svarede: “Vi ved, at han er vores søn, og at han er født blind; men hvordan det er gået til, at han nu kan se, ved vi ikke; og hvem det er, der har åbnet hans øjne, ved vi heller ikke. Spørg ham selv, han er gammel nok til at svare for sig.” et sagde hans forældre, fordi de var bange for jøderne; jøderne havde nemlig allerede besluttet, at den, der bekendte Jesus som Kristus, skulle udelukkes af synagogen. Det var derfor, hans forældre sagde: Han er gammel nok, spørg ham selv.

    De tilkaldte så for anden gang manden, som havde været blind, og sagde til ham: “Giv Gud æren! Vi ved, at den mand er en synder.” Han svarede: “Om han er synder, ved jeg ikke; men én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se.” Så spurgte de ham: “Hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?” Han svarede dem: “Det har jeg allerede fortalt jer, men I hørte ikke efter. Hvorfor vil I høre det igen? I vil måske også til at være hans disciple?” De skældte ham ud og sagde: “Du er hans discipel, men vi er Moses’ disciple. Vi ved, at Gud har talt til Moses, men hvor den mand er fra, ved vi ikke.” Han svarede dem: “Det underlige ved det er, at I ikke ved, hvor han er fra, han har dog åbnet mine øjne. Vi ved, at syndere hører Gud ikke på, men den, der frygter Gud og gør hans vilje, ham hører han på. Det er aldrig hørt før, at nogen har åbnet øjnene på en, der er født blind. Hvis den mand ikke var fra Gud, kunne han intet gøre.” De sagde til ham: “Du er helt igennem født i synd, og du vil belære os?” Så jog de ham ud.

    Jesus hørte, at de havde jaget ham ud, og da han mødte ham, sagde han: “Tror du på Menneskesønnen?” Han spurgte: “Hvem er det, Herre, så jeg kan tro på ham?” Jesus sagde til ham: “Du har set ham; det er ham, der taler med dig.” Han sagde: “Jeg tror, Herre.” Og han tilbad ham. Og Jesus sagde: “Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde.” Nogle af farisæerne, som var sammen med ham, hørte dette og sagde til ham: “Er vi måske også blinde?” Jesus svarede dem: “Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I.


    I stedet for foranstående læsning kan følgende kortere anvendes
    Joh 9,1. 6-9. 13-17. 34-38

    På den tid så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham: “Gå hen og vask dig i Siloadammen!” ‑ Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.

    Naboerne og de, der ellers var vant til at se ham som tigger, sagde nu:
    “Er det ikke ham, der plejer at sidde og tigge?” Nogle sagde: “Jo, det er ham.” Andre sagde: “Nej, han ligner ham bare.” Selv sagde han: “Det er mig.”

    De førte ham, som tidligere havde været blind, hen til farisæerne. Det var sabbat den dag, Jesus lavede dyndet og åbnede hans øjne. Nu spurgte så også farisæerne ham, hvordan han havde fået sit syn. Han svarede dem: “Han kom dynd på mine øjne, og jeg vaskede mig, og nu kan jeg se.” Da sagde nogle af farisæerne: “Den mand er ikke fra Gud, for han overholder ikke sabbatten.” Andre sagde: “Hvordan kan et syndigt menneske gøre den slags tegn?” Sådan var der uenighed imellem dem. Derfor spurgte de igen den blinde: “Hvad mener du om ham? Det var jo dine øjne, han åbnede.” “Han er en profet,” svarede han.

    De sagde til ham: “Du er helt igennem født i synd, og du vil belære os?” Så jog de ham ud.

    Jesus hørte, at de havde jaget ham ud, og da han mødte ham, sagde han: “Tror du på Menneskesønnen?” Han spurgte: “Hvem er det, Herre, så jeg kan tro på ham?” Jesus sagde til ham: “Du har set ham; det er ham, der taler med dig.” Han sagde: “Jeg tror, Herre.” Og han tilbad ham.

     

2324252627
  • Fredag i 4. uge i fasten

    Hele dagen
    2020.03.27

    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-2-2-3-3-3-2-3-2/

    Fastetiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:


    I 4. uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekesen
    vælge at læse tekster til 4. søndag i fasten.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    4. søndag i fasten – A


    Læsning Visd 2,1a. 12 – 22

    De ugudelige siger til sig selv n men deres tankegang er falsk:
    “Lad os efterstræbe den retfærdige, for han er besværlig for os,
    han modarbejder vore handlinger
    og bebrejder os vore synder mod loven,
    han laster os for vore synder mod det, vi er oplært i;
    han hævder at have kundskab om Gud,
    sig selv kalder han en Herrens tjener.
    Han er en anklage mod vores måde at tænke på,
    bare synet af ham er en byrde for os,
    for hans livsførelse er ikke som de andres,
    hans veje fører andetstedshen.
    Som falske mønter betragter han os,
    han holder sig fra vore veje som fra urenhed;
    retfærdiges endeligt kalder han lykkeligt
    og gør sig til af, at Gud er hans fader.
    Lad os se, om hans ord er sande,
    lad os anstille en prøve og se, hvordan det går ham til sidst;
    for hvis den retfærdige er Guds søn, så vil Gud gribe ind
    og redde ham fra hans modstanderes hånd.
    Lad os sætte ham på prøve med vold og pinsler
    for at finde ud af, hvor god han er,
    og bedømme, hvor udholdende han er.
    Lad os dømme ham til en vanærende død,
    han er jo under beskyttelse, siger han selv!
    Det er, hvad de tænker; men de er på vildspor,
    for deres ondskab har blindet dem,
    de begriber ikke Guds hemmeligheder,
    de nærer intet håb om løn for fromhed,
    tror ikke på belønning for udadlelige sjæle.”

    Vekselsang Sl 34,17 – 18.19 – 20. 21&23

    R. Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust.

    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.
    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.

    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
    Mange ulykker rammer den retfærdige,
    dog redder Herren ham ud af dem alle.

    Han beskytter alle hans knogler,
    ingen af dem bliver knust.
    Herren udfrier sine tjenere,
    de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Joh 7,1 – 2. 10. 25 – 30

    På den tid drog Jesus omkring i Galilæa; i Judæa ville han nemlig ikke være, fordi jøderne søgte at slå ham ihjel. Jødernes fest, løvhyttefesten, var nær. Men efter at hans brødre var draget op til festen, så drog han også selv derop, ikke åbenlyst, men i al hemmelighed.

    Nogle fra Jerusalem sagde nu: “Er det ikke ham, de vil slå ihjel? Se bare, han taler offentligt, og de siger ingenting til ham. Skulle medlemmerne af Rådet virkelig have erkendt, at han er Kristus? Men vi ved, hvor denne mand er fra. Når Kristus kommer, er der ingen, der ved, hvor han er fra.” Da råbte Jesus, mens han stod og underviste på tempelpladsen: “Ja, I ved, hvem jeg er, og I ved, hvor jeg er fra. Og dog er jeg ikke kommet af mig selv, men han, som har sendt mig, er sanddru, og ham kender I ikke. Jeg kender ham, for jeg kommer fra ham, og han har udsendt mig.” Så ville de gribe ham, men der var ingen, der fik lagt hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet.

     

     

28
29
  • 5. SØNDAG I FASTEN – A

    Hele dagen
    2020.03.29

    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-2-2-3-3-2-2-2-2-2-2-2-2-2/

    Fastetiden
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    5. søndag i fasten
    Helgener:


    1. læsning Ez 37,12-14

    Dette siger Gud Herren: “Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer til Israels land. Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.”

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4.5-6.7-8

    R. Hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren
    mere end vægterne på morgen,
    end vægterne på morgen.

    Israel, vent på Herren,
    for hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.

    2. læsning Rom 8,8-11

    Brødre og søstre! De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
    Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

    Akklamation til Evangeliet Joh 11,25a & 26

    Ære være dig, Herre Jesus!
    Jeg er opstandelsen og livet, siger Herren;
    den, der tror på mig,
    skal aldrig i evighed dø..

    Evangelium Joh 11,1-45: eller Joh 11,3-7. 17. 20-27. 33-45

    På den tid var der en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, hvor Maria og hendes søster Martha boede. Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. Søstrene sendte nu den besked til Jesus: “Herre, den, du elsker, er syg.” Da Jesus hørte det, sagde han: “Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.” Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var; først derefter sagde han til disciplene: “Lad os tage tilbage til Judæa.” Disciplene sagde til ham: “Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen igen?” Jesus svarede: “Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.” Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: “Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham.” Disciplene sagde til ham: “Herre, hvis han sover, kommer han sig.” Jesus havde talt om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. Da sagde Jesus ligeud til dem: “Lazarus er død. Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro. Men lad os gå hen til ham.” Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple: “Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.” Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: “Herre, havde du været her, var min bror ikke død. en selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.” Jesus sagde til hende: “Din bror skal opstå.” Martha sagde til ham: “Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.” Jesus sagde til hende: “Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?” Hun svarede: “Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.” Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: “Mesteren er her og kalder på dig.” Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: “Herre, havde du været her, var min bror ikke død.” Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde: “Hvor har I lagt ham?” “Herre, kom og se!” svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne: “Se, hvor han elskede ham.” Men nogle af dem sagde: “Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?” Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde: “Tag stenen væk!” Martha, den dødes søster, sagde til ham: “Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.” Jesus sagde til hende: “Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?” Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: “Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.” Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!” Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: “Løs ham og lad ham gå.” Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.


    Joh 11,3-7. 17. 20-27. 33-45

    På den tid sendte Lazarus’ søstre den besked til Jesus: “Herre, den, du elsker, er syg.” Da Jesus hørte det, sagde han: “Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.”

    Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var; først derefter sagde han til disciplene: “Lad os tage tilbage til Judæa.”

    Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven.

    Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: “Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.” Jesus sagde til hende: “Din bror skal opstå.” Martha sagde til ham: “Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.” Jesus sagde til hende: “Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?” Hun svarede: “Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.”

    Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde: “Hvor har I lagt ham?” “Herre, kom og se!” svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne: “Se, hvor han elskede ham.” Men nogle af dem sagde: “Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?”

    Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde: “Tag stenen væk!” Martha, den dødes søster, sagde til ham: “Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.” Jesus sagde til hende: “Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?” Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: “Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.” Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!” Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: “Løs ham og lad ham gå.”

    Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.

3031    

Copyright © 2021 Ordets Liturgi.

Omega WordPress Tema af ThemeHall