Adventstiden II
Lørdag i 3. uge i advent (III Ps)
Helgener:
Læsning Dom 13, 2- 7. 24- 25a
I Sor’a boede der en mand af danitternes slægt; han hed Manoa. Hans kone var ufrugtbar og havde ingen børn. Men Herrens engel viste sig for kvinden og sagde til hende: »Du er ufrugtbar og har ikke fået børn; men du skal blive med barn og føde en søn. Tag dig i agt for at drikke vin eller øl, og spis ikke noget, der er urent. For du skal blive med barn og føde en søn. Der må aldrig komme en ragekniv på hans hoved; for drengen skal være Guds nasiræer lige fra moders liv. Han skal gøre de første skridt til at frelse Israel fra filistrene.« Kvinden gik til sin mand og sagde til ham: »Der kom en gudsmand til mig. Han så ud som en Guds engel, han var meget frygtindgydende. Jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og han fortalte mig ikke, hvad han hed. Han sagde til mig: Du skal blive med barn og føde en søn. Nu må du ikke drikke vin eller øl, du må ikke spise noget, der er urent, for drengen skal være Guds nasiræer fra moders liv til sin dødsdag.«
Kvinden fødte en søn, og hun kaldte ham Samson. Drengen voksede op, og Herren velsignede ham. Og Herrens ånd begyndte at virke i ham.
Vekselsang Sl 71,3-4a.5-6ab.16-17
R. Min mund er fuld af lovsang til dig,
jeg priser din herlighed dagen lang.
Vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg.
Min Gud, red mig fra ugudeliges magt,
For du, Herre, er mit håb,
fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
det var dig, der tog mig fra moders liv.
Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde,
jeg vil prise dig, kun du er retfærdig.
Gud, du har belært mig fra min ungdom,
og jeg beretter stadig om dine undere.
Akklamation til Evangeliet
Halleluja!
Du Isajas rodskud,
du står som et banner for folkeslagene,
kom og udfri os, tøv ej ikke længere.
Evangelium Luk 1,5-25
I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.
Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«
Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. v20 Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.«
Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.«