Adventstiden II
Torsdag i 4. uge i advent (IV Ps) (ved morgenmesse)
Helgener:
Adventstiden afsluttes efter non.
Læsning 2 Sam 7, 1-5. 8b-12. 14a.16
Engang kong David sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham fred for hans fjender på alle sider, sagde han til profeten Natan: »Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Guds ark bor i et telt.« Natan svarede kongen: »Gør blot alt det, du har i sinde, for Herren er med dig.«
Samme nat kom Herrens ord til Natan: »Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i?
Dette siger Hærskarers Herre: »Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de størstes på jorden. Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.«
Vekselsang Sl 89,2-3.4-5.27&29
R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.
Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
i himlen grundfæster du din trofasthed.
»Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
jeg har tilsvoret David, min tjener:
Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
bygger din trone i slægt efter slægt.«
Han skal råbe til mig: Du er min fader,
min Gud, min frelses klippe.
Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
min pagt med ham står fast.
Akklamation til Evangeliet
Halleluja!
Du, Morgenstjerne,
afglans af det evige lys og retfærds sol,
kom og skin for dem,
som sidder i mørke og dødens skygge.
Evangelium Luk 1,67-79
På den tid blev Zakarias, Johannes’ far fyldt med Helligånden og profeterede:
Lovet være Herren, Israels Gud,
for han har besøgt og forløst sit folk.
Han har oprejst os frelsens horn
i sin tjener Davids hus,
sådan som han fra gammel tid har forkyndt
ved sine hellige profeters mund:
at frelse os fra vore fjender
og fra alle dem, som hader os,
at vise barmhjertighed mod vore fædre
og huske på sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
at fri os fra vore fjenders hånd
og give os at tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærdighed
for hans åsyn alle vore dage.
Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
for du skal gå foran Herren og bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen
i deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej.