Adventstiden
Søndagstekstrække B
Tirsdag i 1. uge i advent (I Ps)
Helgener:
Læsning Es 11,1- 10
Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd;
han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter.
Ulven skal bo sammen med lammet,
panteren ligge sammen med kiddet;
kalv og ungløve græsser sammen,
en lille dreng vogter dem.
Koen og bjørnen bliver venner,
deres unger ligger sammen,
og løven æder strå som oksen.
Spædbarnet leger ved slangens hule,
det lille barn stikker sin hånd
ind i hugormens hul.
Ingen volder ondt eller ødelæggelse
på hele mit hellige bjerg;
for landet er fyldt med kundskab om Herren,
som vandet dækker havets bund.
På den dag
skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene;
til ham skal folkene søge,
og hans bolig skal være herlighed.
Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.12-13.17
R. Retfærdighed skal blomstre i hans dage
og freden være stor i al evighed.
Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
så han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed.
skal retfærdighed blomstre i hans dage
og freden være stor, til månen forgår.
Han skal herske fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.
Han redder den fattige, der råber om hjælp,
og den nødstedte, som ingen hjælper.
Han forbarmer sig over svage og fattige,
han redder de fattiges liv;
Gid hans navn må leve for evigt,
så længe solen er til, skal hans navn vokse.
De skal velsigne sig i ham,
alle folk skal prise ham lykkelig.
Akklamation til Evangeliet
Halleluja!
Heren kommer med magt
og oplyser sine tjeneres øjne.
Evangelium Luk 10,21-24
I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«
Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«