• Læsninger
  • Tidebog

Ordets Liturgi

DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST

2018-05-27 Hele dagen

Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST (h)
8. ALM. SØNDAG
Helgener:
Valfart til Åsebakken


1. læsning 5 Mos 4,32-34. 39-40

Moses talte til folket og sagde: »Spørg dog, om der nogen sinde, i gamle dage, før din tid, fra den dag Gud skabte menneskene på jorden, nogetsteds, fra den ene ende af himlen til den anden, har været noget så stort som dette, eller om man har hørt magen til. Mon noget folk har hørt Gud tale inde fra ilden, sådan som du har, og har bevaret livet? Eller har nogen gud før forsøgt at hente sig et folk ud af et andet folk ved hjælp af prøvelser, tegn og undere, med krig, med stærk hånd og løftet arm og med store og frygtindgydende gerninger, sådan som Herren jeres Gud gjorde med jer i Egypten for øjnene af dig.

Og du skal i dag vide og lægge dig på sinde, at det er Herren, der er Gud oppe i himlen og nede på jorden; der er ingen anden. Hold derfor hans love og befalinger, som jeg giver dig i dag, for at det må gå dig og dine børn efter dig godt, og for at du må få et langt liv på den jord, som Herren din Gud vil give dig for al fremtid!«

Vekselsang Sl 33,4-5.6&9.20&22

R. Lykkeligt det folk,
Gud han udvalgte sig til ejendom.

Herrens ord er sandt,
alt, hvad han gør, står fast.
Han elsker ret og retfærdighed,
Herrens godhed fylder jorden.

Ved Herrens ord blev himlen skabt,
hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund;
For han talte, og det skete,
han befalede, og det stod der.

Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Lad din godhed komme over os, Herre,
for vi venter på dig.

2. læsning Rom 8,14-17

Brødre og søstre! For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

Akklamation til Evangeliet jfr. Åb 1,8

Halleluja!
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
Gud Herren, som er og som var og som kommer.

Evangelium Matt 28,16-20

På den tid gik de elleve disciple til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Læsninger

<
< 2018 >
maj 17
>
Dag
Måned
Liste
Uge
Dag
  • 17

    Torsdag i 7. uge i påsken (III Ps)

    Hele dagen
    2018.05.17
    http://tidebog.dk/event/tirsdag-i-2-alm-uge-2-ps-2-2-2-4-2-3-2-2-2-3-2-2-3-3-2-2-2-3-2-2-3-2-2-2-2-2-3-2-2-3-3-3-2-2-2-2-2-2/

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 7. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 22,30; 23,6‑11

    Da kommandanten ville have sikker viden om, hvad Paulus var anklaget for af jøderne, lod han ham den følgende dag løse af lænkerne og befale­de, at ypperstepræsten og hele Rådet skulle samles. Så lod han Paulus føre ned og fremstillede ham for dem.
    Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: »Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!« Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!« Der blev sådan en strid, at kommandanten var bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus. Derfor befalede han mandskabet at gå ned og få Paulus væk fra forsamlingen og ført ind i borgen.
    Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.«

    Vekselsang Sl 16,1‑2a &5.7‑8. 9‑10.11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

    eller:

    Halleluja!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre,
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.«

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,21

    Halleluja!
    At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig,
    at de også må være i os, for at verden skal tro,
    at du har udsendt mig ‑ siger Herren.

    Evangelium Joh 17,20‑26

    På den tid talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »_Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
    Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

Tidebønner

<
< 2018 >
maj 17
>
Dag
Måned
Liste
Uge
Dag
  • 17
    Ingen begivenheder

Copyright © 2019 Ordets Liturgi.

Omega WordPress Tema af ThemeHall