PÅSKELØRDAG.

View Calendar
2018-03-31 Hele dagen

PÅSKEHØJTIDEN
(TRIDUUM PASCALE)

Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Påskevigilie. (h)
Helgener:
Gl. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!
Påskelyset står tændt ved alle messer til og med Pinsedag.
Af det Gamle Testamentes læsninger skal læses mindst 3.


Det Gamle Testamente

1. Læsning Patriarkens Abrahams offer.
2. Læsning Israeliterne gik midt igennem havet på tør bund. Denne læsning bør aldrig udelades!
3. Læsning Med evig kærlighed forbarmer Herren, din genløser, sig over dig.
4. Læsning Kom til mig, og jeres sjæl skal leve! Jeg slutter en evig pagt med jer!
5. Læsning Drag frem mod Herrens lys.
6. Læsning Jeg stænker rent vand på jer og giver jer et nyt hjerte.
7. Læsning Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt.

Det Nye Testamente

Epistel
Evangelium Kristus er opvakt fra de døde og dør ikke mere.
Jesus fra Nazaret, den korsfæstede, er opstanden!


 

1. Læsning 1 Mos 1,1-2,2 eller 1,1. 26-31a

 

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.

Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.

Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.

Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.

Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.
Vekselsang

 

 

Eller

.

.

1 Mos 1,1. 26-31a

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.

 

1. Vekselsang Sl 104,1-2a.5-6. 10&12.13-14. 24&35c. eller Sl 33,4-5.6-7.12-13. 20&22

R. Herre, udsend din Ånd og forny jordens skikkelse.

Min sjæl, pris Herren!
Herre, min Gud, du er stor!
Du er klædt i højhed og pragt;
du hyller dig i lys som en kappe.
Jorden gav du sin faste grundvold,
den rokkes aldrig i evighed.
Urdybet dækkede den som en dragt,
vandet stod op over bjergene.

Du lader kilder springe frem i dalene,
mellem bjergene baner de sig vej.
Ved bredden bygger himlens fugle deres rede,
på grenene sidder de og kvidrer.

Du vander bjergene fra din højsal,
jorden mættes med frugten af dit værk.
Græs lader du gro til kvæget
og planter til tjeneste for mennesker,
så der frembringes brød af jorden

Hvor er dine værker mange, Herre!
Du har skabt dem alle med visdom,
jorden er fuld af dit skaberværk.
Min sjæl, pris Herren!

 

 

Eller

1. Vekselsang Sl 33,4-5. 6-7. 12-13. 20&22

R. Herrens godhed fylder jorden.

Herrens ord er sandt,
alt, hvad han gør, står fast.
Han elsker ret og retfærdighed,
Herrens godhed fylder jorden.

Ved Herrens ord blev himlen skabt,
hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.
Han samler havets vand som i en lædersæk
og det store dyb i sine forrådskamre.

Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
det folk, han udvalgte sig til ejendom.
Herren ser ned fra himlen,
han ser alle mennesker.

Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Lad din godhed komme over os, Herre,
for vi venter på dig.

 

 

 

 

2. Læsning 1 Mos 22,1-18 eller 22,1-2. 9a. 10-13. 15-18

Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om.

To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.« Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen.

Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«

Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«

Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«

Vekselsang

Eller

2. Læsning 1 Mos 22,1-2. 9a. 10-13. 15-18

Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«

Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn.

Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«

 

 

2. Vekselsang Sl 16,5&8.9-10.11

R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
du sikrer min lod.
Jeg har altid Herren for øje,
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
din fromme vil du ikke lade se graven.

Du lærer mig livets vej,
du mætter mig med glæde for dit ansigt,
du har altid herlige ting i din højre hånd.

 

3. Læsning 2 Mos 14,15-15,1

Herren sagde til Moses: »Hvorfor råber du til mig? Sig til israelitterne, at de skal bryde op. Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet. Og jeg vil gøre egypterne hårde, så de følger efter dem. Jeg vil vise min herlighed på Farao og på hele hans hær, hans vogne og hans ryttere. Egypterne skal forstå, at jeg er Herren, når jeg viser min herlighed på Farao, på hans vogne og hans ryttere.«

Guds engel, som gik foran Israels hær, rykkede nu om bag dem, og skysøjlen foran dem rykkede om bag dem, så den kom til at stå mellem egypternes hær og israelitternes hær. Skyen kom med mørke, men oplyste natten. Hele natten kom de ikke nær til hinanden. Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land. Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. Egypterne satte efter dem lige ud i havet med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere. Men i morgenvagten så Herren i ildsøjlen og skysøjlen ned på Egyptens hær. Han skabte forvirring i Egyptens hær og blokerede hjulene på vognene, så de kun med besvær kunne få dem frem. Da sagde egypterne: »Lad os flygte for Israel, for Herren fører krig for dem mod Egypten.« Men Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så vandet vender tilbage over egypterne, over deres vogne og ryttere.« Moses rakte sin hånd ud over havet, og ved daggry vendte havet tilbage til sit normale leje. På deres flugt kom egypterne lige imod det, og Herren styrtede egypterne i havet. Vandet vendte tilbage og lukkede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter dem ud i havet. Der blev ikke en eneste af dem tilbage. Men israelitterne gik tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem.

Sådan frelste Herren Israel fra egypterne den dag, og Israel så egypterne ligge døde på havets bred. Da Israel så, hvordan Herren havde vist sin store magt mod Egypten, frygtede folket Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses.

Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren:

3. vekselsang 2 Mos 15, 1-2. 3-4. 5-6. 17-18

R. Jeg vil synge for Herren, thi stor er hans herlighed.

Jeg vil synge for Herren,
for han er højt ophøjet,
heste og ryttere styrtede han i havet.
Herren er min styrke og lovsang,
han blev min frelse.
Han er min Gud, ham vil jeg prise,
min faders Gud, ham vil jeg hylde.

Herren er kriger,
Jahve er hans navn.
Faraos vogne og hær kastede han i havet,
hans bedste vognkæmpere druknede i Sivhavet;

Det store dyb lukkede sig over dem,
de sank i havets dyb som sten.
Herre, din højre hånd er mægtig i styrke,
Herre, din højre hånd knuser fjenden;

Du førte dem ind
og plantede dem på det bjerg, du ejer,
det sted, du har gjort til din bolig, Herre,
den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre.
Herren er konge i al evighed.

 

 

4. læsning Es 54,5-14

For din skaber tager dig til hustru,
Hærskarers Herre er hans navn;
Israels Hellige løskøber dig,
han kaldes hele jordens Gud.
Ja, Herren har kaldt på dig,
en forladt og bedrøvet hustru;
skulle en hustru fra ungdommen forkastes?
siger din Gud.
Et kort øjeblik forlod jeg dig,
men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage.
I overstrømmende vrede
skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig,
men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed,
siger Herren, der løskøber dig.
For mig er dette som Noas dage:
Som jeg dengang svor,
at Noas vandflod ikke skulle komme over jorden igen,
sådan sværger jeg nu,
at jeg ikke vil blive vred og true dig.
For bjergene kan rokkes
og højene vakle,
men min troskab mod dig rokkes ikke,
og min fredspagt vakler ikke,
siger Herren, der viser dig barmhjertighed.

Du hjælpeløse, du stormhærgede,
du, som ikke finder trøst,
se, jeg sætter din mur af malakit
og lægger din grundvold med safirer.
Jeg sætter dine murtinder med rubiner,
dine porte med karfunkler,
og hele din ringmur med ædelsten.
Alle dine sønner skal være oplært af Herren,
dine sønner får stor lykke,
du skal grundfæstes på retfærdighed.
Undertrykkelsen er langt borte, du skal ikke frygte,
rædslen skal ikke nå dig.

4. vekselsang Sl 30,2&4.5-6. 11&12a&13b

R. Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet.

Herre, jeg priser dig,
for du har trukket mig op fra dybet;
du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
Herre, du løftede mig op fra dødsriget,
du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.

Lovsyng Herren, I hans fromme,
tak hans hellige navn!
For hans vrede varer et øjeblik,
hans nåde hele livet;
om aftenen slår gråden sig ned,
om morgenen er der jubel.

Hør mig, Herre, og vær mig nådig,
Herre, kom mig til hjælp!
Du forvandlede min klage til dans,
Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

 

 

5. læsning Es 55,1-11

Kom, alle I, der tørster, kom og få vand!
Kom, I, der ingen penge har!
Køb korn, og spis!
Kom og køb korn uden penge,
vin og mælk uden betaling!
Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød,
jeres løn for noget, der ikke mætter?
Hør dog på mig, så skal I spise godt
og svælge i fede retter.
Vend øret til mig, og kom,
hør på mig, så skal I leve!
Jeg vil slutte en evig pagt med jer,
opfylde de urokkelige løfter til David;
jeg gjorde ham til et vidne for folkene,
til fyrste og hersker over folkene.
Du skal kalde på et folk, du ikke kender,
et folk, der ikke kender dig, kommer løbende til dig,
for Herren din Guds skyld,
Israels Hellige gør dig herlig.

Søg Herren, når han er at finde,
kald på ham, når han er nær.
Den ugudelige skal forlade sin vej,
det onde menneske sine planer
og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed,
tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse.
For jeres planer er ikke mine planer,
og jeres veje er ikke mine veje,
siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden,
er mine veje højt over jeres veje
og mine planer over jeres planer.
For som regnen og sneen
falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil,
men væder jorden,
befrugter den og får den til at spire
og giver udsæd til den, der vil så,
og brød til den, der vil spise,
sådan er mit ord, som udgår af min mund;
det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
men det gør min vilje
og udfører mit ærinde.

5. vekselsang Es 12,2.4bcd.5-6

R. I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.

Gud er min frelse,
jeg er tryg, jeg frygter ikke,
for Herren er min styrke og lovsang,
han blev min frelse.

Tak Herren, påkald hans navn!
Kundgør hans gerninger for folkene,
forkynd, at hans navn er ophøjet!

Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
det skal hele jorden vide.
I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
for Israels Hellige er stor iblandt jer.

 

 

6. læsning Bar 3,9-15. 32-4,4

Hør livets bud, Israel,
lyt, så I kan opnå indsigt!
Hvorfor, Israel, hvorfor er du i fjendeland
og er blevet gammel i et fremmed land,
hvorfor er du blevet uren som de døde,
og regnes blandt dem i dødsriget?
Du har forladt visdommens kilde;
men havde du fulgt Guds vej,
var du blevet boende i fred for evigt.
Lær, hvor indsigten er,
hvor styrken er, hvor kundskaben er,
så vil du samtidig vide,
hvor der er liv og langt livsløb,
hvor dine øjne ser lys, og hvor der er fred.

Hvem har fundet visdommens sted,
hvem er nået frem til dens skatkamre?

Kun han, som ved alt, kender vejen,
i sin kundskab har han fundet den.
Han, som skabte jorden for tid og evighed,
han opfyldte den med firbenede dyr.
Han, som udsendte lyset,
så det farer af sted, han kaldte på det,
og det adlød ham med skælven.
Stjernerne lyste i deres nattevagt og glædede sig;
han kaldte på dem, og de sagde: »Her er vi!«
De lyste med fryd for deres skaber.
Sådan er vor Gud;
ingen anden regnes som han.
Hver vej til erkendelse fandt han,
han viste den til Jakob, sin tjener,
til Israel, som han elskede.
Derefter kom visdommen til syne på jorden
og levede blandt menneskene.
Den er bogen med Guds bud,
loven, som består til evig tid.
Alle, der holder fast ved visdommen, skal leve,
men de, der forlader den, skal dø.
Vend om, Jakob, grib den,
gå frem mod stråleglansen fra den.
Overlad ikke til andre det, som er din ære,
og det, som er dit gode, til et fremmed folk.
Israel, vi er lykkelige, for vi ved,
hvad der er godt i Guds øjne.

6. vekselsang Sl 19,8.9.10.11

R. Herre, du har det evige livs ord.

Herrens lov er fuldkommen,
den styrker sjælen.
Herrens vidnesbyrd står fast,
det giver den uerfarne visdom.

Herrens forordninger er retskafne,
de glæder hjertet.
Herrens befaling er ægte,
den giver øjnene glans.

Herrens ord er rent,
det består til evig tid.
Herrens bud er sandhed,
de er alle retfærdige.

De er mere kostbare end guld,
end det reneste guld i mængde,
de er sødere end honning,
end flydende honning.

 

 

 

7. læsning Ez 36,16-28

Herrens ord kom til mig: Menneske, da Israel boede i sit land, gjorde de det urent med deres færd og gerninger. Deres færd var i mine øjne som urenheden under menstruation, og jeg udøste min harme over dem, fordi de havde udgydt blod i landet og gjort det urent med deres møgguder. Jeg spredte dem blandt folkene, og de blev strøet ud i landene. Jeg dømte dem efter deres færd og gerninger. Hvor de kom hen blandt folkene, vanhelligede de mit hellige navn. Da man sagde om dem: »De er Herrens folk, men de måtte drage bort fra hans land«, da ville jeg beskytte mit hellige navn, som Israels hus havde vanhelliget blandt de folk, de var kommet til.

Sig derfor til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Det er ikke for jeres skyld, jeg gør dette, Israels hus, men for mit hellige navns skyld, som I har vanhelliget blandt de folk, I kom til. Jeg vil hellige mit store navn, som er blevet vanhelliget blandt folkene, fordi I vanhelligede det. Så skal folkene forstå, at jeg er Herren, siger Gud Herren, når jeg for øjnene af dem viser min hellighed på jer. Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land. Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder; jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.

7. vekselsang Sl 42,3.5bcd.Sl 43,3.4  eller  Hvis dåbshandlingen finder sted: Sl 51,12-13.15-16.18-19

R. Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb,
sådan skriger min sjæl efter dig, Gud.

Min sjæl tørster efter Gud,
den levende Gud.
Hvornår kan jeg komme
og se Guds ansigt?

Jeg gik i festskaren,
jeg vandrede til Guds hus
under jubelråb og takkesange
i valfartsskaren.

Send dit lys og din sandhed,
de skal lede mig,
bringe mig til dit hellige bjerg
og til din bolig.

Så kan jeg komme til Guds alter,
til Gud, min glæde og min fryd,
og takke dig med citerspil,
Gud, min Gud.

Eller

Hvis dåbshandlingen finder sted:

7. vekselsang: Sl 51,12-13. 15-16. 18-19

R. Skab et rent hjerte i mig, Gud.

Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!

Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.
Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
så min tunge kan juble over din retfærdighed.

For du vil ikke have slagtoffer,
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

 

 

Epistel Rom 6,3-11

Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

Akklamation til Evangeliet Sl 118,1-2.16ab-17.22-23

R. Halléluja! Halléluja! Halléluja!

Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Israel skal sige:
Hans trofasthed varer til evig tid.

Herrens højre hånd er løftet,
Herrens højre hånd bringer sejr!
Jeg skal ikke dø, men leve
og fortælle om Herrens gerninger.

Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk,
det er underfuldt for vore øjne.

 

 

Evangelium Mark 16,1-8

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.