Fredag i 2. uge i fasten.

View Calendar
2018-03-02 Hele dagen

Fastetiden
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Fredag i 2. uge i fasten (II Ps)
Helgener:


Læsning 1 Mos 37,3 – 4. 12 13a.17b – 28

Israel elskede Josef mest af alle sine sønner, for han havde fået ham i sin alderdom. Han lod en lang ærmekjortel lave til ham. Da hans brødre så, at deres far elskede ham mest af alle brødrene, kom de til at hade ham og kunne ikke tale venligt til ham.

Engang var hans brødre taget ud for at vogte deres fars får ved Sikem. Israel sagde til Josef: “Dine brødre vogter får ved Sikem. Nu vil jeg sende dig til dem!”

Så gik Josef efter sine brødre og fandt dem i Dotan. De så ham i det fjerne, og før han nåede hen til dem, lagde de planer om at dræbe ham. De sagde til hinanden: “Dér kommer den drømmemester! Lad os slå ham ihjel og kaste ham i en af cisternerne og sige, at et rovdyr har ædt ham. Lad os så se, hvad der kommer ud af hans drømme!”

Da Ruben hørte det, ville han redde ham fra dem og sagde: “Lad os ikke slå ham ihjel! I må ikke udgyde blod,” sagde Ruben til dem; “kast ham i cisternen her på marken, men læg ikke hånd på ham!” Han ville nemlig redde ham fra dem og bringe ham tilbage til faderen.

Da Josef kom hen til sine brødre, rev de kjortlen af ham, den lange ærmekjortel. Så tog de ham og kastede ham i cisternen; den var tom, der var ikke vand i den. Så satte de sig ned og spiste. Da de så op, fik de øje på en ismaelitisk karavane, der kom fra Gilead; kamelerne var læsset med tragakant gummi, storax balsam og ladanum harpiks, som de skulle ned til Egypten med. Da sagde Juda til sine brødre: “Hvilken fordel har vi af at slå vores bror ihjel og skjule drabet? Kom, lad os sælge ham til ismaelitterne. Vi vil ikke lægge hånd på ham; han er jo vores kødelige bror.” Det gik brødrene med til.

Nogle midjanitiske handelsmænd kom forbi. De trak Josef op af cisternen og solgte ham for tyve sekel sølv til ismaelitterne, som tog ham med til Egypten.

Vekselsang Sl 105,16 – 17.18 – 19.20 – 21

R. Husk de undere, Herren gjorde.

Da han udråbte hungersnød over landet
og knækkede brødets støttestav,
sendte han en i forvejen for dem:
Josef blev solgt som træl.

De mishandlede hans fødder med lænker,
hans hals blev lagt i jern,
indtil hans ord gik i opfyldelse,
et ord fra Herren stadfæstede det.

Kongen sendte bud og satte ham i frihed,
folkenes hersker løslod ham.
Han gjorde ham til herre over sit hus,
til hersker over al sin ejendom.

Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
for at enhver, som tror på ham, skal have evigt liv.

Evangelium Matt 21, 33 – 43.45 – 46

På den tid sagde Jesus til ypperstepræsterne og folkets ældste: “Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?” De svarede ham: “Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.”

Jesus sagde til dem: “Har I aldrig læst i Skrifterne:
Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk,
det er underfuldt for vore øjne?
Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter.” Da ypperstepræsterne og farisæerne havde hørt hans lignelser, forstod de, at han sigtede til dem. Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet.