Mandag. JOSEF, Jomfru Marias brudgom (h)

View Calendar
2018-03-19 Hele dagen

Fastetiden
Søndagstekstrække B
Hverdagstekstrække II


Mandag. JOSEF, Jomfru Marias brudgom (h)
Helgener:


1. læsning 2 Sam 7, 4-5a. 12-14a. 16

Samme nat kom Herrens ord til Natan: »Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.«

Vekselsang Sl 89, 2-3. 4-5. 27&29

R. Hans slægt skal blive for evigt.

Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
i himlen grundfæster du din trofasthed.

»Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
jeg har tilsvoret David, min tjener:
Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
bygger din trone i slægt efter slægt.«

Han skal råbe til mig: Du er min fader,
min Gud, min frelses klippe.
Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
min pagt med ham står fast.

2. læsning Rom 4,13. 16-18. 22

Det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.«

Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed.

Akklamation til Evangeliet Sl 84,5

Ære være dig, Herre Jesus!
Lykkelige de, der bor i dit hus,
til stadighed kan de prise dig.

Evangelium Matt. 1,16. 18-21. 24a eller Luk 2,41-51a

Jakob var far til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.


Luk 2,41-51a

Jesu forældre tog til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.